ForsideMariagerfjordFans inviteres indenfor til pre-season event på DS Arena

Fans inviteres indenfor til pre-season event på DS Arena

Fans inviteres indenfor til pre-season event på DS Arena

Torsdag den 20. februar åbner Hobro IK dørene til et særligt pre-season event, hvor fans får mulighed for at komme tæt på spillertruppen forud for forårssæsonen.

Arrangementet finder sted fra klokken 15.30 til 17.30 i Sparekassen Danmark Loungen på DS Arena, hvor eftermiddagen byder på både møder med spillerne og indblik i klubbens planer.

Mød spillerne og hør om forårets ambitioner

Hele truppen vil være til stede, og der vil være live-interviews med flere af de nytilkomne spillere, som sætter ord på deres første tid i klubben og forventningerne til den kommende sæson.

Cheftræner Jens Gjesing og sportschef Lars Justesen deltager også i arrangementet. Her vil fokus blandt andet være på det netop overståede transfervindue og perspektiverne for det spændende forår, der venter på banen.

Begrænset antal pladser

Deltagelse koster 19,13 kroner, og der er et begrænset antal pladser til arrangementet. I billetprisen indgår en øl fra Hancock Bryggerierne eller en sodavand.

Billetter kan købes via klubbens webshop.

Arrangementet giver fans en sjælden mulighed for at komme helt tæt på både spillere og stab, inden turneringen igen fløjtes i gang.

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler