Historien om to dødsdømte i Hobro i 1800-tallet
I 1813 blev tjenestepigen Ane Cathrine halshugget og brændt i Hobro og i 1881 henrettedes dobbeltmorderen Rasmus Pedersen, samme sted. Kom og hør om de dramatiske hændelser, der ledte til deres endeligt, når Lykke Olsen fra Nordjyske museer fortæller den fængslende historie på Hobro Bibliotek torsdag d. 13. november kl. 19.
I gamle dage kunne du ikke bare miste dit liv, ære og ejendom, men også have din sjæl fortabt, hvis din forbrydelse medførte dødsstraf. I løbet af 1800-tallet ændredes holdningen til dødsstraf dog, med fremkomsten af mere humane tanker. Intet af det reddede dog de to skæbner, der binder aftenen sammen. Hør museumsinspektør Lykke Olsen, fra Nordjyske museer, fortælle om to af de meste kendte, tragiske skæbners vej til skafottet.
Dødsstraf blev afskaffet i Danmark med Straffeloven af 1930; den sidste henrettelse havde dog fundet sted i 1892. blot et år efter en af dem publikum skal høre om i aften. Efter Besættelsen blev dødsstraf genindført ved straffelovstillægget af 1. juni 1945. Under retsopgøret i Danmark, der fandt sted i perioden 1945-1950, afsagdes i alt 78 dødsdomme hvoraf 46 blev fuldbyrdet.
Dødsdommene i Hobro
D. 14. marts 1813 stod en stor menneskemængden forsamlet omkring et stort bål i udkanten af Hobro. Tjenestepigen Ane Cathrine Bjerregaards lig brændte i flammerne. Få øjeblikke før var hun blevet halshugget som straf for at sætte ild til den købmandsgård i Hobro, som hun tjente i. Mange år senere i januar 1881 knælede dobbeltmorderen Rasmus Pedersen på et skafot tæt ved Klejtrup, og skarpretteren skilte hans hoved fra kroppen.
Ane Cathrine Bjerregaard og Rasmus Pedersen begik deres forbrydelser i eller omkring Hobro og mødte deres endeligt de samme steder. Rasmus Pedersens henrettelse blev en af de sidste henrettelser i Danmark – hvis man ser bort fra retsopgøret efter besættelsen.
Hør om deres liv og død og hvorfor dødsstraf var ved at forsvinde i 1800-tallet i dette foredrag. Oplægsholder museumsinspektør Lykke Olsen, Nordjyske Museer, tager Ane Cathrine Bjerregaards lænker med, så tilhørerne kan se nærmere på dem.’
Billetterne til denne aften koster 25 kr. og kan købes via mfbib.dk


