ForsideMariagerfjordHimmerlands Teater reagerer på ny driftsaftale: Bestyrelsen sender bemærkninger til Kulturudvalget

Himmerlands Teater reagerer på ny driftsaftale: Bestyrelsen sender bemærkninger til Kulturudvalget

Himmerlands Teater reagerer på ny driftsaftale: Bestyrelsen sender bemærkninger til Kulturudvalget

Bemærkninger fra bestyrelsen i Himmerlands Teater til driftsaftale er på dagsordenen når Udvalget for Kultur og Fritid i Mariagerfjord Kommune holder møde den 13. november 2024.

Bestyrelsen i Himmerlands Teater har sendt nogle bemærkninger til Udvalget for Kultur og Fritid. Bemærkningerne kommer som følge af en svarskrivelse, hvor den nye driftsaftale for egnsteatret for 2025-28 er godkendt af Slots- og Kulturstyrelsen.

Indstilling: Direktøren for Teknik, Kultur og Klima indstiller til Udvalget for Kultur og Fritid: At punktet tages til efterretning.

Sagsfremstilling
Der er netop indgået en driftsaftale for perioden 2025-28 med Himmerlands Teater, Mariagerfjord Kommune og Slots- og Kulturstyrelsen. Bestyrelsen i Himmerlands Teater har fremsendt nogle bemærkninger til Udvalget for Kultur og Fritid, efter at Slots- og Kulturstyrelsen har sendt deres godkendelse af driftsaftalen retur med nogle kommentarer og anbefalinger.

Statens Kunstfonds projektstøtteudvalg for scenekunst har en supplerende kommentar til det indsendte aftaleudkast: Projektstøtteudvalget anbefaler fortsat, at teatret følger evalueringen fra 2019. Det gælder blandt andet i forhold til et øget fokus på publikumsudvikling, produktioner målrettet et yngre publikum, præsentation af forestillinger andre steder i lokalområdet, strategisk udviklingsarbejde i samspil mellem den daglige ledelse og teatrets bestyrelse mv.

Bestyrelsen for Himmerlands Teater gør opmærksom på:

  • At teatret til stadighed har fokus på nye målgrupper. I teatrets repertoire er der forestillinger for primært mindre børn, herunder en juleforestilling. De tilbyder skoler og dagtilbud forestillinger på fleksible tidspunkter, og er i tæt dialog med kommunen om gæstespil målrettet børn og unge. Teatrets økonomi tillader ikke en større aktivitetsudvidelse, men har overvejelse om udvikling af en turneforestilling, der kan give teatret en indtjeningsmulighed.
  • I forhold til at flytte forestillinger rundt i kommunen er det en stor udfordring, at der ikke er brugbare spillesteder, der opfylder pladskrav mv. Desuden er erfaringen at omkostninger og indtjening ikke hænger sammen i forhold til decentralt placerede voksenteaterproduktioner.
  • Teatret arbejder målrettet videre på den fysiske udviklingsplan med visionen om at ombygge teatret gennemgribende, således at der skabes et bedre grundlag for udbud af gæsteforestillinger og bedre rammer for både publikum og ansatte. Pt. arbejdes der på at afsøge fonde, der vil indgå i en finansiering i samarbejde med kommunen.
  • Bestyrelsen glæder sig over, at teatrets økonomi fremskrives i forhold til pris- og lønudviklingen i den kommende driftsperiode, men undlader ikke at påpege, at teatret har en meget presset økonomi og en meget lille personalenormering i forhold til sammenlignelige teatre.
  • At kommunen får meget teater for de afsatte midler. På trods af et budget, der nærmer sig minimumskravet, leverer teatret tre årlige egenproduktioner og et antal gæstespil. Publikumstal og belægningsprocenter er meget tilfredsstillende. Teatret omsætter næsten 5.000 solgte billetter og har udsolgt til mange forestillinger.

Bilag
Bemærkninger UKF- Driftsaftale 2025-28.pdf

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler