Danmarks kyster skal tjekkes for døde havfugle
Suler, mallemukker, rider og alkefugle som lomvier er i havsnød i disse år. Flere bestande er gået dramatisk tilbage på grund af fødemangel, forurening, sygdom og ændringer i havmiljøet som følge af klimaændringer. Denne vinter skal en stor del af de danske kyster gennemgås for havfugle, der er skyllet i land. DOF BirdLife vil registrere døde havfugle i et samarbejde med Aarhus Universitet, der leder et projekt, som skal kaste nyt lys over havfuglenes aktuelle krise.
I februar og marts vil der på en dyster baggrund blive foretaget målrettede strandvandringer langs danske kyster. Formålet er at registrere og skaffe døde havfugle til forskning, der kan give os større viden om årsagerne til og omfanget af fugledøden på havet.
Sagen er nemlig den, at mange arter de senere år har været i krise i en grad, så der er flere tilfælde af massedød blandt suler, rider, mallemukker og alkefugle. Hvor slemt står det til, og hvad kan der gøres for at mindske truslerne for havets fugle, lyder de overordnede spørgsmål i projektet, som går under navnet SUPRE (Seabirds Under Pressure, red.)
– Vi vil mobilisere en større skare af frivillige ornitologer, som skal gå udvalgte kyststrækninger igennem for at lokalisere døde havfugle, der er skyllet i land. Desuden vil en mindre gruppe udvalgte strandvandrere få til opgave hvert år at indsamle mindst 50 individer af nøglearter som sule, mallemuk og ride. Disse fugle skalderpå obduceresaf Aarhus Universitet i et forsøg på at fastslå fuglenes generelle tilstand og deres dødsårsager, siger Simon S. Christiansen, der er leder af Skagen Fuglestation og DOF BirdLifes tovholder i projektet.
Fokus på kyster mod vest og nord
Projektet består både af spontane tællinger, som kan foretages året igennem, og så en storstilet national tælling i dagene 28. februar-1. marts, kalenderens sidste vinterweekend.
Det er primært langs Vestkysten, østkysten af Nordjylland og Djursland samt kysten af Nordsjælland, at de fleste havfugle erfaringsmæssigt driver døde i land i den danske kystnatur. Derfor er der særlig fokus på disse kyststrækninger.
De mørke måneder er i reglen højsæson for døde havfugle, der driver ind på kysterne. Flere end tre millioner havfugle skønnesat overvintre i de danske farvande, enten de fouragerer i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat, fjordene, bælterne eller Østersøen.
– Vi håber at få dækket flere hundrede kilometer kyst, men hver optæller behøver ikke at gå mere end nogle få kilometer for at deltage. Det vigtigste er, at alle døde fugle i en afstand af cirka 20 meter fra vandkanten bliver registreret. I den forbindelse er det vigtigt, at DOF’s medlemmer benytter sig af DOFbasens app, så vi kan modtage GPS-positioner på fundene af døde fugle og få registreret ruten for hvor og hvor langt, man er vandret, siger Simon S. Christiansen.
Sult, plastik og fugleinfluenza
De senere år har der været adskillige tilfælde af massedød blandt havfugle i Danmark og Nordatlanten. I vinteren 2022 blev store antal lomvier, alke og lunder fundet døde på kysterne omkring Nordsøen. Mange alkefugle skyllede i land på Fanø og flere steder på den jyske vestkyst. De var uden fedt på kroppen, og var døde af sult.
Året efter blev det påvist, at langt over halvdelen af de mallemukker, der driver døde i land på Danmarks nordlige kyster, havde plastik i maven.
Som en af de hårdest ramte af de fugle, som lever i vores havområder, flyver riden, hvis bestande er kollapset i flere kolonier omkring Nordsøen og i Nordatlanten på grund af ændringer i havets økosystem og deraf følgende fødemangel.
Som om det ikke var nok, har fugleinfluenza suppleret de menneskeskabte dødsårsager blandt havets fugle og ført til massedød i mange kolonier. Det er for eksempel gået hårdt ud over storkjoven.
Alarmklokker lyder langt til havs
– Mange arter af havfugle står overfor mange udfordringer i disse år, og alarmklokkerne lyder, fordi føden af fisk for især alkefugle er forsvundet i foruroligende grad. Dertil kommer trusler som industrifiskeri, forurening med plastik og efterladte fiskeredskaber. På ynglepladserne bliver mange havfugle yderligere presset af sygdomme og invasive rovdyr som rotter og katte, siger forstanderen på Skagen Fuglestation, der bliver drevet af DOF BirdLife.
Plastikforurening udgør et problem for flere arter. Særligt de arter, som søger deres føde i havoverfladen, risikerer at blive ofre for plastikforurening, fordi de forveksler fødeemner med plastik. Det er i særlig grad mallemukken, der lider på den front. Men også stormsvaler er i risikogruppen for plastikforurening. Det er dog yderst sjældent, at disse små fugle, som ikke er større end stære, bliver fundet på kysterne.
Fugle flytter i takt med varme vande
De senere årtier er en ny altoverskyggende trussel trådt ind på naturscenen, nemlig de menneskeskabte klimaændringer.
– Klimaændringerne medfører varmere vand i havområderne, og det får visse havfugles fødeemner til at rykke deres udbredelse længere mod nord til koldere vande. Derfor må nogle arter af havfugle måske opgive deres sydlige leveområder. Den problematik vil formentlig komme til at udspille sig tydeligere de kommende årtier. Også iltsvind i vores indre farvande og fjorde giver havfugle stigende problemer, fordi deres fødeemner bukker under af mangel på ilt. Danmark er på grund af sine lavvandede farvande et af de allervigtigste lande for havets dykænder, lommer og alkefugle i vinterhalvåret. At livet på havbunden over store områder er forringet eller helt forsvundet efter iltsvind er en trussel mod adskillige arter af havfugle, siger Simon S. Christiansen.
