ForsideRebildHvem fortjener Handicapprisen 2026 i Rebild Kommune?

Hvem fortjener Handicapprisen 2026 i Rebild Kommune?

Hvem fortjener Handicapprisen 2026 i Rebild Kommune?

Kender du en person, virksomhed, forening, institution eller organisation, der gør en særlig indsats for mennesker med handicap? Nu er der mulighed for at indstille kandidater til Handicapprisen 2026 i Rebild Kommune.

Rebild Kommune har åbnet for indstillinger til Handicapprisen 2026. Prisen gives som anerkendelse af en særlig indsats for, at mennesker med handicap får mulighed for at være inkluderet og deltage i samfundet på lige fod med andre.

Prisen er på 10.000 kroner, og en kandidat kan blandt andet komme i betragtning for at have skabt bedre livskvalitet, muligheder for deltagelse, beskæftigelse eller uddannelse eller for at have forbedret tilgængeligheden for mennesker med handicap.

Tidligere prismodtager: Prisen repræsenterer noget større

I kommunens opfordring fremhæves Gitte Ingeborg Mikkelsen fra Siem, der modtog Handicapprisen i 2024 for sit mangeårige engagement for børn med handicap og deres familier.

– Det er ikke selve prisen, der er vigtig, men alt det, den repræsenterer. Prisen er en anerkendelse af et menneskesyn, som insisterer på, at mennesker med handicap har værdi og skal have en ligeværdig plads på lige fod med alle andre i vores samfund og fællesskaber, fortæller Gitte Ingeborg Mikkelsen.

Frist den 13. november

Retningslinjerne for prisen er brede. Den særlige indsats kan eksempelvis være ydet over for en enkelt borger eller familie, gennem frivilligt arbejde i en forening eller organisation, gennem aktiviteter for mennesker med handicap eller af en virksomhed i forbindelse med job og beskæftigelse.

Det er muligt for både enkeltpersoner, grupper, virksomheder, foreninger, institutioner og organisationer at indstille en kandidat.

Fristen for at indsende en indstilling er fredag den 13. november 2026. Herefter skal et bedømmelsesudvalg med repræsentanter fra Handicaprådet og det politiske system tage stilling til kandidaterne.

Handicapprisen 2026 overrækkes den 8. december 2026.

Læs mere og se, hvordan du indstiller en kandidat hos Rebild Kommune

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler