Graver og kirketjener stopper efter 27 ½ år ved Ranum Kirke
Det bliver en tung arv at løfte, når graver og kirketjener Inger Holmgaard den 28. november 2025 går på pension ved Ranum Kirke. En tjeneste hun har varetaget i ikke mindre end 27 ½ år.
-Jeg vil komme til at savne det sammenhold, jeg har med kirkens øvrige ansatte, menigheden og de udfordringer der er med de kirkelige handlinger, jeg har haft ansvaret for. Men nu er tiden kommet, hvor jeg skal til at nyde mit otium, siger Inger Holmgaard.
-Erfaringerne fra mange års arbejde er adskillige. Men er der noget, som Ranum Kirke har brug for en hjælp til, så er jeg ikke længere væk end et telefonopkald. Jeg giver gerne en hjælpende hånd, understreger Inger Holmgaard.
-Da jeg startede op, vidste jeg ikke, hvad jeg sagde ja til. Det ved jeg nu efter mange positive oplevelser i kirken og på kirkegården. Det har været nogle spændende og lærerige år, som jeg er glad for at have skrevet i min hukommelse, siger Inger Holmgaard.
Inger Holmgaard stopper ikke helt med sit kirkelige arbejde. Da graveren ved Vilsted Kirke er sygemeldt, har hun lovet at stå for arbejdet med vedligeholdelse her.


