Gratis foredrag i Farsø om demens v. Mette Wraagaard Ingstrup
– Få en forståelse for demens og konkrete redskaber til at imødekomme ændret adfærd.
Foredragsholder er Mette Wraagaard Ingstrup, som bl.a. har skrevet bogen ”Omsorg for mennesker med demens – i et neuropædagogisk perspektiv”.
Foredraget foregår den 10. oktober fra kl. 18:30-21:00 i det store auditorie, Dronning Ingrid Hallerne, Jeppe Åkjærsvej 25, 9640 Farsø.
Baggrund
Når et menneske får en demenssygdom, sker der forandringer i hjernen, der giver forskellige kognitive vanskeligheder. Det kan give anledning til en adfærd, som for omverdenen kan synes er uforståelig og mærkelig. I en neuropædagogisk tilgang ses al adfærd som meningsfuld kommunikation. Hvis det lykkes os at ’se bag om’ adfærden hos mennesket med demens og forstå, hvad personen forsøger at udtrykke, kan vi blive inspireret til at forebygge utryghed og mistrivsel hos dette menneske. Gennem en neuropædagogisk forståelsesramme vil vi undersøge forskellige metoder til at fremme tryghed og trivsel hos mennesker med demens.
Du vil få en forståelse for demenssygdomme og konkrete redskaber til at håndtere den ændrede adfærd som følger med.
Der serveres kaffe og the undervejs.
Foredraget er gratis, men der er begrænsede pladser, så det er nødvendigt at reservere en billet. Billetterne er efter først til mølle.