ForsideVesthimmerlandGod tur til Aalborg – Vi håber at du kommer tilbage

God tur til Aalborg – Vi håber at du kommer tilbage

God tur til Aalborg – Vi håber at du kommer tilbage

Det var en gudstjeneste med mange følelser, da sognepræst Pernille Vigsø Bagge holdt sin næstsidste prædiken i Løgstør Kirke. Kirken var fyldt og snakken blandt kirkegængerne indeholdt ord som træls, forståeligt, savn, at det er nu der skal prøves nye veje. Alle havde forståelse for, at hun efter 10 år skal prøve nye veje, nemlig med børn og unge i Aalborg.

Efter en god gudstjeneste blev alle kirkegængerne inviteret til afskedsreception i sognehusets lokaler. Her takkede sognerådsformand Erling Vingborg Pernille Vigsø Bagge for de snart 10 års tjeneste som præst ved Løgstør – Aggersborg – Kornum og Løgsted kirker. Han refererede til prøveprædiken i Aggersborg Kirke. Du gjorde det godt, sagde han henvendt til Pernille Vigsø Bagge og vi valgte at ansætte dig.

-Du giver folk noget, der trænger ind bag facaden og giver stof til eftertanke. Du er en præst med mange ideer. Du prøver med succes nye veje, hvilket har medvirket til at rette manges blik mod folkekirken. Tusind tak for store indsats, som har givet kirken et yngre præg, sagde menighedsrådsformand Erling Vingborg.

Sognepræst Lars Lyngberg-Larsen repræsenterede kirkernes medarbejdere i sin tale og gjorde det klart, at alle oplevede Pernille som et godt og effektivt menneske. Du har gå-på-mod, iderigdom, tør prøve nye veje og er med til at skabe et godt og inspirerende arbejdsmiljø. Han ønskede Pernille Vigsø Bagge held og lykke med de nye udfordringer i Aalborg.

Kordegn Kristian Haldrup betegnede Pernille Vigsø Bagge som en glad og humørfyldt person. En der ser glæde og er afholdt af alle. En person der er dejlig at være medspiller med og som er med til at skabe et arbejdsmiljø der gør, at det er værd at gå på arbejde. Han takkede for de 10 fantastiske år hun har haft i Løgstør. Ligeledes ønskede han hende tillykke med de nye opgaver med børn og unge i Aalborg.

Formand Ingrid Leere, Kornum Menighedsråd, huskede den snak og de tanker, der var omkring   ansættelsen, nemlig hvad skal vi med sådan en ung kvinde? Det var dengang og den snak er for længst forstummet. Vi har oplevet de mange rigdomme, du i dit virke har været med til at skabe. 

Inge Jervad, Aggersund, takkede Pernille Vigsø Bagge for hendes store indsats med citat til sangteksten ”Du kom med alt hvad der var dig” og sluttede af med ordene: ”Du har en plads i vore hjerter”. Og understregede, du har ”En stor plads i vore hjerter”. 

Efterskolelærer Ib Christensen, Ravnstrup, havde to håb til Pernille Vigsø Bagge. Det første var, at hun vil komme godt i gang med de nye udfordringer i Aalborg. Det næste var, at hun med tiden ville vende tilbage til Løgstør.

En rørt Pernille Vigsø Bagge takkede menighedsråd, menigheder, kollegaer og alle de gode mennesker, som har båret, rummet, glædet sig over de udfordringer der har været med hende som præst.” I har været med mig gennem nogle at de vigtigste år af mit liv”, understregede hun.

”En følelse overskygger alle andre: Taknemmelighed. TAK for at tro på, at jeg, lige her mellem himmel og fjord, kunne og skulle forkynde det vi alle samme har brug for, nemlig tro, håb og kærlighed,  og tanken om at Gud er med os alle dage indtil verdens ende”, sluttede sognepræst Pernille Vigsø sin takketale.

Blandt deltagerne i afskedsreceptionen var det gennemgående, at det var nu, der skulle ske et skift for Pernille Vigsø Bagge. Alle var enige om, at hendes afsked vil betyde et savn, men ønskede hende held og lykke med det nye arbejde.

Sognepræsten kunne se ud over en fyldt Løgstør Kirke. Foto: Heine Pedersen
Sognepræst Pernille Vigsø Bagge har betyder meget for rigtig mange kirkegængere. Foto: Heine Pedersen
Der var mange, der deltog i den efterfølgende altergang. Foto: Heine Pedersen
Biskop Henrik Stubkjær, Viborg Stift, ses her i snak med Pernille Vigsø Bagges mand Michael Bagge. Foto: Heine Pedersen
Sognepræst Lars Lyngberg-Larsen havde mange varme hilsner med fra personalgruppen. Foto: Heine Pedersen
Mesterslagteren, Løgstør, havde lavet et spændende ta-selv-bord med masser af ny-udskåret svinekød. Foto: Heine Pedersen
Det var en total fyldt samlingssal, der husede afskedsreceptionen. Foto: Heine Pedersen
Der var ingen blandt menigheden, der lagde skjul på, at de var kede af at Pernille Vigsø Bagge nu forlader Løgstør for at starte nye udfordringer i Aalborg. Foto: Heine Pedersen
Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler