Gerningspersoner gik efter smykker
Politikommissær Mikkel Brügmann fra Himmerlands politi oplyser i døgnrapporten, at der har været indbrud i en villa på Hasselvej i Aalestrup.
-Indbruddet er sket i tidsrummet fra lørdag d. 9. december kl. 11.30 til mandag eftermiddag kl. 17.30, oplyser Mikkel Brügmann og fortsætter:
-En rude er blevet aflistet og gerningspersoner er kommet ind via denne vej og har fra stedet stjålet smykker.
Har du set eller hørt noget mistænkeligt, kan politiet kontaktes på tlf.: 114.