ForsideRebildGalleri Røde Møllevej er nu klar med ny udstilling

Galleri Røde Møllevej er nu klar med ny udstilling

Galleri Røde Møllevej er nu klar med ny udstilling

Den 24. marts 2024 åbnede Galleri Røde Møllevej. Galleriet havde den 2. juni præsentation af sin anden udstilling, fortæller Birgitte Wilsted Simonsen og fortsætter:

– I forhold til den første udstilling, så har keramiker Gunhild Buskov Romme fortsat flere af hendes keramiske værker i galleriet. Hendes keramik er kendt for at være afdæmpet og harmoniske, hvor der er et fint samspil mellem værkets glasur og lerets overflade.

– Den nye udstilling indeholder også værker af malere fra Kunstnergruppen Kejser, Neupark & Beck. De er alle tre uddannet på Århus Kunstakademi, men deres kunstneriske udtryksform er meget forskellige.

– Lotte Kejsers værker lægger sig i grænsefeltet mellem abstraktion og figuration, hvor der arbejdes med farver, former og flader. Et tema for den aktuelle udstilling kan beskrives som detaljer fra mennesket, hvor der kun vises fragmenter af kroppe. Farverne til værkerne er nedtonede.

– Lotte Neupart arbejder både med oliemaleri og med akvarel. For mærkerne i udstillingen er der dog hovedsageligt tale om oliemalerier. Hendes motiver er figurative og omhandler ofte situationer fra dagligdagen, der omsættes til maleriske motiver – det gerne menneske i bevægelse eller detaljer fra dagligdagen.

– Den sidste maler Susanne Beck står på en måde som et spændende modspillende alternativ til de to andre kunstneres malerier. I hendes malerier anvender hun geometriske former og forskellige farver som grundlag for kompositionerne, hvilket giver et spændende modspil til de andres mere naturalistiske udtryk. 

– Flere af de deltagende værker er parafraser af andre kunstneres malerier, hvor man kan opleve en spændende nytolkning af værker som Sonia Delaunay og Aase S. Gernes.

Efter den velbesøgte fernisering den 2. juni, så er det muligt at se udstillingen frem til den 25. august hver fredag, lørdag og søndag i tidsrummet kl. 12 til kl. 15. Galleriet er beliggende på Røde Møllevej 18A, Skørping.

Stemningsbillede Foto: Privat
Stemningsbillede Foto: Privat
Stemningsbillede Foto: Privat
Susanne Beck Foto: Privat
Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler