Fuld fart på ved Vindblæs Byfest
Vindblæs Byfest blev en uge med fest og farver. Det på trods af, at ugens første arrangementer blev generet af regn. Men lørdag var der fuld fart på ved Multicentret, Vindblæs. Dagen startede med gratis kaffe/te og rundstykker i teltet, hvilket trak mange til.
Herefter var der bagagerumssalg, fodboldturneringer, stenmaling, sæbekassebil konkurrencer, havetraktortræk og festlighederne sluttede af med helstegt gris med tilbehør i teltet.
Igen en vellykket byfest som var med til at samle byens beboere og mange fra oplandet.










