50 år som frivillig: – Jeg ville gøre det hele igen
Når Jarl Arden Håndbold holder generalforsamling torsdag den 30. januar i Arden Hallerne, bliver det samtidig en aften med et helt særligt jubilæum. Her fejres Tommy Poulsen, som i 50 år har været frivillig i klubben og gennem årtier været en af de bærende kræfter bag håndbolden i Arden.
Tommy har været en del af håndboldudvalget gennem hele sit seniorliv, og hans frivillige engagement begyndte allerede i en ung alder. Som blot 16-årig rykkede han direkte fra ungdomsrækkerne op på herreseniorernes førstehold, og næsten samtidig tog han del i det organisatoriske arbejde i klubben.
– Det lå helt naturligt for mig. Når man gerne vil have, at en forening fungerer, så må man også være med til at få den til at fungere. Jeg har aldrig set det som noget særligt – det var bare en del af det at være i klubben, fortæller Tommy.
Frivillighed i blodet
Foreningslivet var langt fra fremmed for ham. Både hans far og mor var selv aktive omkring håndbolden i Arden, og han voksede op med en klar forståelse for, hvor meget arbejde der lå bag.
– Jeg så på nært hold, hvor mange timer mine forældre lagde i klubben, og hvor meget det betød for børn og unge i byen. Det gjorde et stort indtryk på mig, og jeg vidste, at det ikke var noget, der kom af sig selv, siger han.
Gennem årene har opbakningen til klubarbejdet været stor, og der er blevet gjort meget for at skaffe penge til klubkassen. Det frivillige engagement har været en afgørende del af, at håndbolden i Arden har kunnet udvikle sig.
Fyldte haller og store oplevelser
Som spiller på førsteholdet var Tommy selv en del af nogle af klubbens stærkeste perioder, og særligt starten af 1980’erne står tydeligt i hukommelsen.
– Der var liv i hallen dengang. Om søndagen kunne vi næsten regne med, at der stod mindst 100 mennesker på tilskuerpladserne, og det gav noget helt særligt at spille i, fortæller han.
Et af de største øjeblikke kom, da Skovbakken – med hele fire landsholdsspillere på holdet – gæstede Arden i Landspokalen.
– Hallen var fuldstændig fyldt. Jeg tror, der var omkring 500 tilskuere, og selvom Skovbakken løb med sejren til sidst, var det en kæmpe oplevelse for os og for byen.
Også en dramatisk dobbeltkamp om oprykning til Danmarksserien har sat sig fast i erindringen. Først et nederlag hjemme mod et hold fra Mors, efterfulgt af en sejr dagen efter på udebane.
– Vi tabte med tre mål hjemme og vandt med tre mål dagen efter, så det hele skulle afgøres i forlænget spilletid. Da vi endelig trak det længste strå, var der fest, da vi kom hjem til Arden. Det glemmer jeg aldrig.
Fællesskab på og uden for banen
Håndbolden fyldte også uden for hallen. I en periode blev der spillet udendørs håndbold om sommeren, og turene til landsstævnerne er blandt de minder, Tommy holder særligt af.
– Det var campingvogn, smørrebrød og masser af fællesskab. Det var ikke kun kampene, men hele det sociale omkring håndbolden, der gjorde det så specielt.
Han nævner også med et smil, at en ung Anja Andersen i sin tid spillede ungdomshåndbold i Arden.
– Det er da lidt sjovt at tænke på, at hun gik fra at være ungdomsspiller her i Arden til at blive verdens bedste håndboldspiller.
30 år som formand
Ud over rollen som spiller har Tommy haft en central plads i klubbens ledelse. I omkring 30 af de 50 år har han været formand for håndboldudvalget, og i dag er han fortsat en del af udvalget, selvom yngre kræfter har overtaget formandsposten.
I klubbens storhedstid i 1980’erne og 1990’erne var der hold for både drenge og piger fra mikroer til seniorer, og medlemstallet var oppe omkring 250.
– Det var en tid, hvor håndbolden virkelig samlede byen. Der var altid aktivitet i hallen, og man kendte hinanden på kryds og tværs, siger han.
En arv der lever videre
I dag lever engagementet videre i familien. Alle Tommys tre sønner spiller håndbold i Arden, og én af dem har allerede påtaget sig en trænerrolle.
– Jeg har selv haft så mange gode oplevelser gennem håndbolden. Det fællesskab har fulgt mig hele livet, og derfor glæder det mig enormt at se, at mine børn også finder glæde i det. Det giver noget helt særligt at være en del af et fællesskab i virkeligheden – ikke bare foran en skærm, siger han.
Ingen fortrydelse
I dag er Tommy Poulsen 66 år og pensionist. Et langt arbejdsliv med job på kornlageret i Hadsund og på slagterierne i Hobro og Hadsund er afsluttet, og håndboldskoene er skiftet ud med golfkøller. Nu går tiden blandt andet på golfbanen i Skørping.
Når han ser tilbage på de mange år med håndbold og frivilligt klubarbejde, er han ikke i tvivl, da han bliver spurgt, om han har fortrudt, at så meget af livet er gået med foreningen.
– Nej, ikke et eneste øjeblik. Jeg har fået så meget igen i form af venskaber, oplevelser og fællesskab. Håndbolden og klubarbejdet har været en kæmpe del af mit liv, og hvis jeg stod med valget igen, ville jeg gøre præcis det samme.
