Friplejehjemmet i Hobro er en succes – ventelisten vokser trods ny udvidelse
Selvom Friplejehjemmet i Hobro tidligere i år blev udvidet med seks nye boliger og nu rummer det maksimale antal på 30, er efterspørgslen stadig større end kapaciteten. Hjemmet oplever fortsat en lang venteliste, og formand Jørgen Pontoppidan kalder det for “en hjertelig bekræftelse på, at vi har ramt noget rigtigt”.
“Det er et klart tegn på, at der er behov for et tilbud som vores – et sted, hvor hjemlighed, tryghed og respekt for den enkeltes behov er i centrum”, siger Jørgen Pontoppidan, der har været med hele vejen – fra idé til opførelse og i dag som formand for både bestyrelsen og hjemmet.
Han understreger, at det aldrig har handlet om at bygge institution, men om at skabe et hjem.
“Hos os skal man kunne leve så længe som muligt i sin egen tilværelse. Det handler om at bevare identitet, værdighed og vaner – ikke om at blive presset ind i en skabelon”, siger han.
En lang rejse med en klar vision
Jørgen Pontoppidan har været en drivkraft bag flere friplejehjem i lokalområdet. Efter friplejehjemsloven blev vedtaget, var han med til at få opført to friplejehjem i Klejtrup: Kløverbakken (indviet 1. december 2009) og Blåbærhaven (indviet 1. december 2013). Erfaringerne derfra dannede grundlag for ambitionen om også at få et friplejehjem til Hobro.
“Der manglede noget i Hobro. Vi så et behov og ønskede at skabe en overskuelig, tryg og fleksibel enhed, hvor både beboere og personale kender hinanden”, siger han.
Som formand for arbejdsgruppen stod han i spidsen for etableringen af Friplejehjemmet i Hobro, der blev indviet 1. februar 2017 med 24 boliger. I foråret 2025 blev det så muligt at udvide med seks ekstra boliger – og det blev hurtigt fyldt op.
Et hjem – ikke en institution
Et gennemgående princip for hjemmet er, at det skal føles som netop dét – et hjem.
“Vi har vægtet den hjemlige atmosfære meget højt. Det skal være hyggeligt, trygt, og der skal være plads til det enkelte menneske og dets rytme”, forklarer Jørgen Pontoppidan.
Det kommer blandt andet til udtryk i fleksible rutiner, tilgængeligt personale og en ledelsesstruktur uden de lange kommunale beslutningsgange.
“Vi har en bestyrelse på fem og en forstander. Det giver korte beslutningsveje og mulighed for at handle hurtigt og effektivt. Vi er fri for byråd, udvalg, direktører og fagchefer. Det gør en verden til forskel i hverdagen, siger han.
Den tætte relation mellem personale og beboere er en vigtig del af hverdagen.
“Vi er en overskuelig enhed, hvor alle kender alle. Det skaber nærhed, og det gør det muligt at tilpasse hverdagen efter beboernes behov, ikke omvendt”, forklarer Pontoppidan.
Behov for mere – særligt til demente
På trods af succesen og den store efterspørgsel, er der stadig udfordringer. Et konkret behov, som hjemmet ikke kan imødekomme i dag, er et dedikeret demensafsnit.
“Der er desværre et hul i tilbuddene, når det gælder mennesker med demens i Hobro-området. Vi må desværre ofte sige nej, hvis en borger har behov, som kræver særlig demenspleje”, siger Jørgen Pontoppidan og tilføjer:
“Det er en problematik, vi håber, der bliver taget politisk hånd om, for behovet er der – og det bliver ikke mindre i de kommende år”.
