ForsideMariagerfjordFrederik Errebo: Mariagerfjord skal være de store ambitioners kommune

Frederik Errebo: Mariagerfjord skal være de store ambitioners kommune

Af Frederik Errebo kandidat for Venstre KV25 Mariagerfjord Kommune

Mariagerfjord skal være de store ambitioners kommune

For mig er politikernes vigtigste opgave i Mariagerfjord klar: Vi skal turde sætte retningen for de næste mange år.

Vi står over for store udfordringer: faldende børnetal, behov for klimasikring og fraflytning fra vores landdistrikter. Samtidig skal vi være en attraktiv tilflytterkommune med skoler og dagtilbud af høj kvalitet, en værdig ældrepleje og gode rammer for unge, der kan se en fremtid her.

Det betyder, at vi på den ene side skal sikre en solid drift af kommunen – men samtidig være langt bedre til at udvikle den. Det er en opgave, som både byråd og borgmester skal kunne løfte.

Jeg håber også, at vi kan lægge Øst-Vest-diskussionerne bag os. Mariagerfjord lykkes, når vi løfter i fællesskab – når en sejr for Hadsund også er en sejr for Hobro. Alle byer skal have perspektiver, og vi skal støtte de lokale initiativer, der spirer. Byer som Valsgaard og Arden har vist, hvordan stærkt foreningsliv kan drive udvikling. Det skal inspirere os alle.

Samtidig glæder det mig, at Hobro arbejder for et nyt campus og udvikling af bydele som Ny Blåkilde. Det er tiltrængt. Og ja – jeg er tilhænger af højhuset. Ikke for højden i sig selv, men fordi vi skal turde gribe de muligheder, der kan skabe udvikling.

Opgaverne er mange og store – men det er vores ambitioner også. Til kommunalvalget stemmer vi ikke kun om cykelstier og åbningstider, men om fremtiden for Mariagerfjord Kommune – og den vil jeg gerne være med til at forme.

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler