Fredag morgen lukkes vandet i hele Terndrup
På grund af nødvendige reparationsarbejder på vandværket bliver vandforsyningen til hele Terndrup by midlertidigt afbrudt fredag den 21. november 2025 fra kl. 07.00 til 10.00.
“Der er ikke tale om en fejl udefra. Arbejdet foregår internt på vandværket, og formålet er at sikre en stabil og driftssikker vandforsyning fremover,” lyder det fra bestyrelsen af Terndrup Vandværk.
Vandet vil blive åbnet igen, så snart arbejdet er afsluttet – uden yderligere varsel.
Bestyrelsen opfordrer borgerne til at dele informationen bredt, så flest muligt kan nå at forberede sig på den midlertidige afbrydelse.


