Fra skole til arbejdsplads: JE Byg og Bolig og Meny Hobro hjælper unge med at vælge karriere
Lokale virksomheder baner vejen for fremtidens arbejdsliv.
I denne uge har både Dennis Lisberg Mouritsen fra Meny Hobro og Jens Eriksen fra JE Byg og Bolig sagt ja til at åbne dørene til deres brancher og inspirere de unge til deres fremtidige uddannelsesvalg.
I Mariagerfjord Kommune er der nu 180 virksomheder, der med partnerskabsaftaler samarbejder med folkeskoler om at give de unge indsigt i arbejdslivet.
De unge vælger ikke en uddannelse eller et job, de ikke kender til. Derfor er virksomhedsbesøg en fast del af elevernes skoledag i Mariagerfjord Kommune – hele 25 lektioner om året fra 0.-10. klasse.
Mariagerfjord Kommune sender en stor tak til alle virksomheder, der tager ansvar og er med til at sikre uddannelse, arbejdskraft og bosætning i vores kommune.
Vil din virksomhed også være med? Kontakt erhvervsplaymaker i Mariagerfjord Kommune Stinna Stella Larsen for at høre mere om partnerskabsaftalerne.
