ForsideMariagerfjordFra Hobro til Mariagerfjord – musikforeningen skifter navn og åbner ny sæson

Fra Hobro til Mariagerfjord – musikforeningen skifter navn og åbner ny sæson

Fra Hobro til Mariagerfjord – musikforeningen skifter navn og åbner ny sæson

Musikforening klar med ny sæson. I 1967 blev der dannet en musikforening i Hobro, og musikforeningen har gennem de forløbne årtier arrangeret koncerter til glæde for dem, der gerne vil høre levende musik her i lokalområdet.


Ved generalforsamlingen, efter afslutningen på forrige sæson, skiftede foreningen dog navn, så den nu hedder Mariagerfjord Musikforening. I denne sæson, som er musikforeningens 59ende sæson, er der ni koncerter på programmet. 

Fem i efterårssæsonen og fire i forårssæsonen

Der lægges ud søndag d. 7. september kl. 15:00 med en nydannet blæserkvintet, der hedder Aura Woodwind Quintet. 
Kvintetten er dannet i 2025 og består af Kaja Marie Andersen, fløjte – Lisa Anne Gross, obo – Leah Aksnes, – Flemming Aksnes, horn og Maksim Karpinskii, fagot. 

Alle musikerne er ansat ved enten Aarhus eller Aalborg symfoniorkester, og der spilles musik af bl.a. Piazzolla, Mozart, Hindemith og Carl Nielsen.



Senere i september følger – i samarbejde med Hobro Bibliotek – en forfatterkoncert med Solvej Balle, der læser uddrag af sin bog: “Om udregningen af rumfang”. 
Indimellem oplæsningerne spiller Jutlandia Saxofonkvartet Johann Sebastian Bachs forrygende variationsværk: Goldbergvariationerne. 


I oktober får musikforeningen besøg af Poseidonkvartetten, der består af fire førende og yderst erfarne kammermusikere og solister.

Jon Gjesme 1. violin – Christine Enevold 2. violin – Magda Stevensson, bratsch og Joel Laakso, cello. De spiller to af de store strygekvartetter af Beethoven og Schubert.



Tony Nguyen spiller i november klavermusik af Franz Liszt og Rued Langgaard, og senere på måneden gæster Randers Kammerorkester foreningen med et program med musik af Ralph Vaughan Williams, Max Bruch, Leoš Janáček og et uddrag af Antonin Dvorak slaviske danse arrangeret for kammerensemble.
Det hele under ledelse af orkestrets mangeårige dirigent: David Riddell.




Alle foreningens koncerter finder sted på Mariagerfjord Gymnasium, og foreningens medlemmer har adgang til alle koncerterne. 

Der kan dog købes løssalgsbilletter til koncerterne – enten via foreningens hjemmeside eller ved indgangen til koncerterne.

Ved nytårskoncerten med Aalborg Symfoniorkester onsdag d. 7. januar 2026, er billetprisen dog 240 kr., og denne koncert bliver som regel hurtigt udsolgt, så der kan ikke forventes billetter ved indgangen.



Er man medlem af Mariagerfjord Musikforening, giver medlemsskabet tillige adgang til hovedparten af de omkringliggende musikforeningers koncerter.

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler