Formuen kan tilfalde de ”forkerte”: Arveregler er skabt til kernefamilien
Danskernes formuer bugner, og vi forholder os i højere grad end nogensinde til, hvad der skal ske med formuen, når vi ikke er her mere. Alligevel er der ifølge den juridiske rådgivningsvirksomhed Replik fortsat en meget stor gruppe, der ikke har taget stilling til, hvem der arver de store formuer ved tilfælde af tidlig død, og det kan særligt få konsekvenser for de mange danskere, der ikke lever i en klassisk kernefamilie med to gifte forældre med fælles børn, fortæller de i en pressemeddelelse.
Danskerne fokuserer i højere grad på formueplanlægning end tidligere, viser blandt andet nye tal fra Tinglysningen. I 2024 blev der udarbejdet 86.593 testamenter, hvilket er 70,5 procent højere end i 2023. Men ifølge den juridiske rådgivningsvirksomhed Replik er der dog stadig rigtig mange danskere, som ikke kender deres arverækkefølge.
– Vi ser lige nu en positiv tendens til, at flere og flere skriver testamenter og dermed forholder sig til, hvem der skal arve deres formue. Men der er også stadig en enorm stor gruppe danskere, som slet ikke har forholdt sig til, hvem der skal arve ved tidlig død, og det betyder, at det bliver arvereglerne, der afgør det, fortæller chefjurist i Replik, Katrine Lindgaard Pedersen, og fortsætter:
– Her støder vi ofte på den udfordring, at arvereglerne er skabt til kernefamilien, hvor man er gift og har fælles børn, og dermed ikke tager højde for alternative familiekonstellationer, som man i høj grad ser i dag. Det gælder eksempelvis sammenbragte familier, regnbuefamilier, soloforældre og lignende, hvor den ønskede arverækkefølge ikke altid matcher arveloven.
Som arvereglerne er i dag, er det ægtefællen og/eller børnene, der arver formuen som de første. Har man begge dele, arver ægtefællen halvdelen, mens børnene arver den anden halvdel til deling. Har man ingen børn, så arver ægtefællen hele arven og omvendt.
Mange penge på spil
Ifølge nyeste tal fra Danmarks Statistik ligger den gennemsnitlige nettoformue, som danskere over 18 år har, på 1,98 millioner kroner. Her er størstedelen af formuen placeret i helårsbolig og ejerbolig, som står for 742.000 kroner, mens pensionsformuen kommer herefter med 670.000 kroner. Herudover fordeler den øvrige formue sig på blandt andet aktier, indestående i pengeinstitutioner og anden fast ejendom.
– Selvom den mest velhavende del af danskerne besidder en stor del af den samlede formue i Danmark, så er danskernes økonomi generelt set kendetegnet ved at have høje formuer sammenlignet med mange andre lande, blandt andet fordi vi i Danmark har en veluddannet arbejdsstyrke, en høj beskæftigelse og et robust pensionssystem med arbejdsmarkedspensioner. Meget af formuen er bundet op i pension eller bolig og er derfor ikke særlig likvid. Derfor har mange danskere også et stort fokus på både formueoptimering og -planlægning for at sikre de bedste forhold, forklarer økonom i Spar Nord, Daisy Nielsen.
Pensionsformuen er kompliceret
Katrine Lindgaard Pedersen fremhæver desuden, at man foruden at være opmærksom på, at alternative familiekonstellationer skaber behovet for formueplanlægning, så gør pensionsformuer det samme.
– Det er en generel misforståelse, at enten arveloven eller et testamente bestemmer, hvem der arver pensionsformuen. For til forskel fra bolig, bil og indestående i pengeinstitutioner er der på pensionsområdet særskilte regler, forklarer Katrine Lindgaard Pedersen og fortsætter:
– Og for at gøre det endnu mere kompliceret er reglerne forskellige alt efter, om pensionsopsparingen er påbegyndt før eller efter 2008. Er den påbegyndt før 2008 vil ægtefæller arve alt, og har man ingen ægtefæller, kommer børnene efterfølgende og så videre. Men er pensionsopsparingen påbegyndt efter 2008, kommer samlevere, som man har boet med i minimum to år og levet i et ægteskabslignende forhold med, tidligere i begunstigelsesrækkefølgen end børnene.
Det kan ifølge Katrine Lindgaard Pedersen skabe mange dilemmaer i 2025, hvor familieforhold ikke er så simple, som da arvereglerne blev oprettet.
– I dag ser man for eksempel mange ægteskabslignende forhold, hvor man har valgt at leve hver for sig, og her har man dermed ingen rettigheder. Derudover er der åbne forhold og lignende, som kan skævvride billedet. Det altså en god idé, når man formueoptimerer og -planlægger, at man også forholder sig til, hvem der arver pensionsformuen, slutter hun.
