ForsideVesthimmerlandForedrag med børnepsykolog Ulla Dyrløv i Aars kirkecenter

Foredrag med børnepsykolog Ulla Dyrløv i Aars kirkecenter

Foredrag med børnepsykolog Ulla Dyrløv i Aars kirkecenter

Hvordan bliver man en tryg og tydelig forælder, der både sætter retning og lytter til sit barn? Det spørgsmål tager den anerkendte børnepsykolog og forfatter Ulla Dyrløv fat på i foredraget “Pilot for dit barn”, som Folkekirkens Familiestøtte Vesthimmerland inviterer til i Aars kirkecenter onsdag d. 17. september 2025.

Foredraget henvender sig til forældre, bedsteforældre, fagfolk og frivillige, der ønsker inspiration til at navigere i forældrerollen med ro, overblik og autoritet – uden at miste forbindelsen til barnets behov og perspektiv.
Ulla Dyrløv vil give konkrete redskaber til bl.a. at være en tydelig og kærlig rollemodel, at vide hvornår og hvordan du må bestemme og at skabe en hverdag med færre konflikter og mere nærvær.

“Børn har brug for, at vi som voksne tager lederskabet i familien – og tør stå stærkt i rollen som forældre. Når vi tør være tydelige, bliver der også mere ro og glæde i hverdagen,” siger Ulla Dyrløv.

Hos Folkekirkens Familiestøtte i Vesthimmerland ser den lokale koordinator frem til at byde velkommen til en aften med inspiration og refleksion.
“Vi møder forældre i Vesthimmerland, der kan føle sig lidt usikre på, hvordan de bedst støtter deres børn og samtidig står fast som voksne. Ulla Dyrløv er fantastisk til at gøre det komplekse enkelt og give konkrete redskaber, som kan forstås af alle og bruges i hverdagen. Vi håber, at mange vil benytte lejligheden til at blive inspireret,” siger Elisabeth Thomsen, der er lokal koordinator i Folkekirkens Familiestøtte.

Ulla Dyrløv er specialist i klinisk børnepsykologi og en anerkendt debattør på børneområdet. Hun er forfatter til bøgerne “Bliv Pilot for dit barn”, “Få styr på dit barns digitale verden” og senest “Spot mistrivsel – en guide til forældre”.
Derudover står hun bag podcasten “Forældreskabet”.

Billetter kan findes på Folkekirkensfamiliestøttes hjemmeside og der er kaffe og lidt sødt inkluderet i billetprisen.

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler