Fordeling af paragraf 18-midler i Rebild
Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget vil bla. på udvalgets møde den 27. november behandle punktet, orienteringssag: Fordeling af §18-midler
De frivillige sociale foreninger har indsendt ansøgninger om tilskud fra §18-midlerne. Frivilligrådet har behandlet de indkomne ansøgninger og Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget orienteres om fordelingen af midlerne.
Tildelingskriterier §18
§18 – Forenings- og aktivitetstilskud
§18 – Udviklingstilskud
Text: Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget.
Indstilling: Forvaltningen indstiller, at Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget tager orienteringen om fordelingen af §18-midlerne 2024 til efterretning.
Sagsfremstilling
Tilskud til det frivillige sociale foreninger tildeles efter gældende tildelingskriterier som fremgår af bilag 1.
Frivilligrådet har udvalgt 4 fokuspunkter fra verdensmålene som centrale for det frivillige sociale foreningsarbejde
Verdensmål 3: Sundhed og trivsel
Verdensmål 10: Mindre ulighed
Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund
Verdensmål 13: Klimaindsats
Alle foreninger har i deres ansøgning redegjort for, hvordan foreningen arbejder med FN’s verdensmål nr. 3, 10, 11 og 13.
Der er afsat en samlet pulje på 610.000 kr. til støtte af frivilligt socialt arbejde i 2025. Midler tildeles som 4 forskellige typer af støtte:
- Foreningstilskud
- Aktivitetstilskud
- Udviklingstilskud
- Samskabelsesmidler
Det samlede overblik over fordelingen af forenings- og aktivitetstilskud kan ses i bilag 2, og fordelingen af udviklingsmidler fremgår af bilag 3.
Forvaltningen og Frivilligrådet indstiller, at §18-midlerne fordeles således:
Foreningstilskud:
Der tildeles 208.000 kr. i foreningstilskud. Foreninger med mindre end 20 medlemmer modtager 2.000 kr. i foreningstilskud, og foreninger med 20 eller flere medlemmer modtager 4.000 kr. Kun foreninger med en egenkapital under 45.000 kr. kan modtage foreningstilskud.
Aktivitetstilskud:
Der tildeles 292.000 kr. i aktivitetstilskud. Foreninger med en egenkapital på over 50.000 kr. modtager ikke aktivitetstilskud.
Tilskuddet til de berettigede foreninger fordeles efter følgende fordelingsnøgle: De første 100 betalende medlemmer eller aktive frivillige vægtes dobbelt så højt som de næste 200. Der tildeles ikke tilskud for medlemsantal ud over 300, og ingen forening kan modtage over 25.000 kr. samlet i forenings- og aktivitetstilskud.
Der tildeles som tidligere år 10.000 kr. til hvert brugerråd/hver venneforening på kommunens ældrecentre som foreningstilskud, målrettet de frivilliges aktiviteter for beboerne.
Udviklingstilskud:
Puljen til udviklingstilskud er på 55.000 kr. Tilskuddet tildeles af Frivilligrådet til udviklingsprojekter. Alle foreninger kan søge om dette tilskud. 11 foreninger har ansøgt om udviklingsmidler for i alt 101.074 kr. Heraf er 6 ansøgninger godkendt af Frivilligrådet. Det betyder, at der primo 2025 udbetales 44.000 kr. i udviklingstilskud, heraf er de 3.000 kr. øremærket årets Initiativpris. Der er således 11.000 kr. tilbage, som Frivilligrådet disponerer over til eventuelle senere ansøgninger til udviklingsprojekter i løbet af 2025. Fordelingen af restbeløbet foregår efter behandling af Frivilligrådet.
Samskabelsestilskud:
Denne pulje er på 55.000 kr. Puljen fordeles løbende af Forvaltningen hen over året til samarbejdsprojekter mellem kommunen og frivillige foreninger.
Økonomi: Udbetalingen af tilskuddet holdes indenfor rammen til frivilligt socialt arbejde på 610.000 kr. i 2025.