ForsideMariagerfjordFondsstøtte gør en forskel: Nye billardduge og optimisme i Arden

Fondsstøtte gør en forskel: Nye billardduge og optimisme i Arden

Fondsstøtte gør en forskel: Nye billardduge og optimisme i Arden

I det tidligere DSB-pakhus på Jernbanegade i Arden har Arden Billardklub til huse. Der er nu ikke meget pakhus over bygningen i dag, men til gengæld fine forhold for klubbens små 50 medlemmer, der træner og dyster i keglebillard – også kaldet skomager.

I denne uge har Arden Billardklub haft besøg af en montør, der har udskiftet den grønne dug på alle klubbens fire store billardborde. Økonomien til denne opgave kommer fra Svend Nielsen og Herdis Mygind Fond, som har dækket det fulde beløb.

Himmerlandsposten.dk kiggede forbi for at se “de nye borde” og høre mere om klubben. Vi mødtes med formanden for Arden Billardklub, Benny Skou Mortensen.

Formand Benny Shou Mortensen viser klubbens lokaler i det gamle DSB-pakhus, som både byder på plads til turneringer og et hyggeligt område til pauser og samvær. Foto: Himmerlandsposten.dk

“Hvor er det blevet godt!” starter formanden og stryger hånden hen over den grønne dug på et af de store billardborde. “Det giver bare en meget større spilleoplevelse og glæde ved at komme og spille i Arden Billardklub, når vores borde og forhold er i orden. Det vil vi helt sikkert få stor ros for i den kommende tid.”

“Alle vores borde er i fuld størrelse og kan bruges til turneringer. I Arden Billardklub har vi for tiden 11 hold meldt til turneringer – fordelt fra to oldboys-hold og to-mandshold til klubbens førstehold i serie 1. I Arden Billardklub spiller vi kun keglebillard – skomager, som de fleste nok har stiftet bekendtskab med på værtshuse eller kursussteder. Vi har klubaften hver tirsdag – altså en ugentlig aften med træning og fællesskab. De øvrige hverdage er der enten turneringskampe, selvtræning, eller medlemmer, der mødes og spiller en kamp eller to”, fortæller Benny og fortsætter:

“De nye duge giver et mere præcist spil, hvor ballerne løber hurtigere og helt lige. Før var der små huller og slidmærker, men nu står bordene som helt nye. De skal dog stå nogle dage, inden de må tages i brug, fordi dugen skal falde til – Men vi er mange, der glæder os til at tage dem i brug.”

Slidmærke Foto: Privat
Slidmærke Foto: Privat
Montøren igang med at skifte dug Foto: Privat
“Nyt bord” Foto: Privat

Arden Billardklub af 1969 er klubbens fulde navn, da klubben blev grundlagt i netop 1969. Frem til 1985 var klubben placeret i Arden Hallen, hvorefter de havde lokaler ovne på biblioteket, inden de flyttede til deres nuværende lokaler på Jernbanegade 6.

I 2024 købte Arden Billardklub lokalerne af Mariagerfjord Kommune, hvilket har skabt ekstra fokus på at hente økonomisk hjælp fra forskellige fonde til at forbedre bygningen og udstyret. Ifølge formanden er det lykkedes i stor stil, og der er allerede lavet en del forbedringer i år – blandt andet at bordene med hjælp fra Svend Nielsen og Herdis Mygind Fond har fået nye grønne duge. Der er derfor håb for fremtiden i klubben.

Næste ansøgningsfrist hos Svend Nielsen og Herdis Mygind Fond er i marts 2025, hvor fonden vil udlodde omkring 1 mio. kroner til foreninger, talenter og andre ildsjæle i Mariagerfjord Kommune, der falder inden for fondens rammer.

Arden Billardklub har fået et markant løft med nye duge, der giver en mere præcis spiloplevelse. Foto: Himmerlandsposten.dk
Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler