Flere sigtelser til 23-årig narkobilist i Løgstør
Natten til onsdag d. 4. december kl. 01.55 standsede en patrulje fra Nordjyllands Politi en 23-årig ung mand i Løgstør
– Patruljen observerede, at bilen kørte noget usikkert og valgte derfor at bringe den til standsning, oplyser politikommissær Ann-Britt Miller til Himmerlandsposten.dk og fortsætter:
– Det viste sig, at den unge mand fra lokalområdet havde små pupiller og patruljen valgte derfor at foretage en narkometertest. Denne gav positivt udslag på både cannabis og kokain, og bilisten blev anholdt og sigtet for narkokørsel.
Bilisten blev derudover fundet i besiddelse af et par joints og en klump hash, som han også blev sigtet for.
Udover sigtelserne for narkokørsel og besiddelse af narkotika, viste det sig også, at den 23-årig ikke havde førerret til bilen, hvilket han også blev sigtet for.