ForsideHimmerlandFlere i Vesthimmerland, Rebild og Mariagerfjord kan få ret til Arne-pension

Flere i Vesthimmerland, Rebild og Mariagerfjord kan få ret til Arne-pension

Flere i Vesthimmerland, Rebild og Mariagerfjord kan få ret til Arne-pension

En ny analyse viser, at en stor del af borgerne i flere nordjyske kommuner kan få ret til tidlig pension, hvis et nyt forslag om at forbedre Arne-pensionen bliver gennemført.

Analysen er udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

I både Vesthimmerlands Kommune, Rebild Kommune og Mariagerfjord Kommune vil over halvdelen af de 50-54-årige få ret til tidlig pension, hvis ordningen ændres som foreslået.

I Vesthimmerlands Kommune vil 60 procent af de 50-54-årige få ret til tidlig pension. Det svarer til omkring 1.320 personer. I dag er det 31 procent – cirka 680 personer – der opfylder kravene.

I Rebild Kommune vil 56 procent i samme aldersgruppe få ret til tidlig pension, svarende til omkring 1.130 personer. I dag gælder det 27 procent – cirka 550 personer.

I Mariagerfjord Kommune vil 55 procent af de 50-54-årige få ret til tidlig pension, hvilket svarer til omkring 1.460 personer. I dag er det 28 procent – cirka 730 personer.

Dermed vil markant flere borgere i de tre kommuner kunne trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet.

Flere muligheder uden for de største byer

På landsplan viser analysen, at 45 procent af alle 50-54-årige vil få ret til tidlig pension med de foreslåede ændringer. I dag gælder det omkring 20 procent.

“Hvis Arne-pensionen bliver ændret, vil det give mange flere mulighed for at trække sig tidligt tilbage end med de nuværende regler, særligt uden for de store byer,” siger chefanalytiker Kristoffer Lind Glavind fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

I alt 54 kommuner i Danmark vil få en situation, hvor mere end halvdelen af de 50-54-årige får ret til tidlig pension. 30 af kommunerne ligger i Jylland.

Forslag om loft over pensionsalderen

Forslaget fra Socialdemokratiet indebærer blandt andet et loft på 66 år for, hvornår man kan gå på Arne-pension, samt at man kan være længere tid på ordningen.

Det vil især få betydning for personer, der er startet tidligt på arbejdsmarkedet, eksempelvis efter en erhvervsuddannelse eller i ufaglært arbejde.

“Den store forskel er et udtryk for forskelle i danskernes arbejdsliv. I områder med mange lange videregående uddannelser kommer folk senere ud på arbejdsmarkedet end dem med erhvervsuddannelser eller ufaglært arbejde,” siger Kristoffer Lind Glavind.

SE TALLET FOR DIN KOMMUNE HER (interaktivt landkort)

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler