Færdselsuheld i Suldrup: Bil ramte lygtepæl i forsøg på at undvige rådyr
Politiassistent Jesper Fredsgaard fra Himmerlands Politi i Hobro fortæller, at de fredag eftermiddag kl. 15 blev kaldt ud til et færdselsuheld på Veggerbyvej i Suldrup.
En 18-årig kvindelig bilist fra Suldrup området forsøgte at undvige et rådyr, der pludselig krydsede vejen, men endte med at påkøre en lygtepæl. Ingen personer blev rapporteret såret i sammenstødet. Bilen tog skade og lygtepælen tog også en del af slaget.