ForsideVesthimmerlandFællessang med musik og bevægelse gav en god aften

Fællessang med musik og bevægelse gav en god aften

Fællessang med musik og bevægelse gav en god aften

Der var skruet op for charmen og stemmen, da der var fællessang i Globen, Løgstør. I alt var 32 sangglade personer mødt op til arrangementet. Her var afviklingen lagt i hænderne på Mette Dam, der ledede sangen og hendes mand Jens Kristian Jensen, der styrede musikken.

Der blev sunget efter højskolesangbogen, som Globen har fået doneret 40 stk. af fra Nordea Fonden, hvilket der var premiere på ved fællessang arrangementet.

At sangbøgerne skaber glæde og livskvalitet kan ingen være i tvivl om. Det var ikke blot sang men flere sange med bevægelse, der blev sunget og lavet bevægelser til. En aften der havde stor betydning for sangernes velvære.

Korleder Mette Dam, Sangkraft Vesthimmerland, var meget glad for aftenens forløb.

– Herligt at opleve den stemning som fællessangen gav. Det var ikke alle, der gjorde brug af højskolesangbogen. De lyttede og gav deres besyv med, der hvor de kendte melodier og noget af teksten. En aften der viser, at sangkraft er med til at skabe glæde og fælles oplevelser, understregede projektleder Mette Dam, Sangkraft Vesthimmerland.

At der var takt i kroppen af mange af de fremmødte, var der ingen tvivl om. Foto: Heine Pedersen
Der var højt humør blandt de mange sangere, som var mødt op til fællessangen i Globen. Foto: Heine Pedersen
Når man hjælpes ad, kan man få et godt forløb ud af fællessang. Foto: Heine Pedersen
Kunne man ikke synge med, så kunne man nyde sangene og den ledsagende musik. Foto: Heine Pedersen
Fællessangen gav fællesskab og livskvalitet. Foto: Heine Pedersen
Der var stort fremmøde til fællessang, der samtidig var premiereaften på de højskolesangbøger, som Nordea Fonden har doneret til Globen. Foto: Heine Pedersen
Musiker Jens Kristian Jensen og sanger Mette Dam, Sangkraft Himmerland, oplevede en vellykket aften. Foto: Heine Pedersen
Højskolesangbøgerne skabte stor glæde hos de mange fremmødte. Foto: Heine Pedersen
Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler