Evaluering af Kulturugen 2024 i Vesthimmerland
Kultur- og Fritidsudvalget i Vesthimmerlands Kommune behandler på møde den 13. mja 2024: Evaluering af Kulturugen 2024
Baggrund
Kulturugen 10 blev afholdt fra den 2. til 10. marts, og igen i år var der en positiv tilslutning fra både arrangører og besøgende. Det offentlige program (Bilag; Program Kulturugen 2024) var der omkring 37 arrangementer, og det estimeres, at der i alt har været omkring 1.850 besøgende til de større arrangementer.
Åbningen af Kulturugen blev afholdt i Løgstør i samarbejde med Scandi Byg. Samarbejdet med lokale politikere og erhvervslivet har vist sig at være værdifuldt i form af stort ejerskab og engagement, som giver en rigtig god åbningsfest. Dagen bød på fællessang, et foredrag med vejrvært Peter Tanev, forplejning samt rundvisning ved Scandi Byg, hvor der også var en lille fernisering med kunst lavet af de to daginstitutioner Sneglehusets og Kridthusets. Kunsten bestod af genbrugstræ fra virksomheden. Alle 250 billetter blev booket, og efter arrangementet besøgte ca. 160 personer Grejbanken, hvor der var arrangeret let forplejning og introduktion til Grejbankens arbejde af de 10 foreninger, som står bag samarbejdet.
Afslutningen af Kulturugen blev markeret i Vesthimmerlands Musikhus ALFA med en fest for både børn og voksne. Onkel Reje indtog scenen og fik både børn og voksne til at grine. Museet Herregården Hessel og Biblioteket stod for velbesøgte kreative arrangementer og workshops. Dagen blev afsluttet i selskab med Sangkraft Vesthimmerland, overrækkelse af Kulturprisen til ildsjælen Ingelise Nielsen, og til slut et par sange fra den unge vækstlagstrio 2-3-4 musik. Det fungerer fortsat rigtig godt, at afslutningsarrangementet er henvendt børnefamilier.
Arrangementet på Rådhuset med drabschef Jens Møller Jensen var en succes, og der blev udsolgt på 30 minutter. I år kostede en billet 50 kr. Generelt er indtrykket, at arrangementerne i det offentlige program var velbesøgte. Museernes arrangementer havde omkring 50 deltagere hver.
Fyrtårnsarrangementet på skoleområdet modtog ros og blev også omtalt i medierne. 6. klasserne blev inviteret til HEG, hvor de prøvede et på forhånd ønsket kreativt værksted, hvor faglærer og kunstner var gået sammen om indholdet. En række af de frembragte kunstværker vil blive udstillet på biblioteket. Fyrtårnsarrangementet på skoleområdet modtog ros og blev også omtalt i medierne. 6. klasserne blev inviteret til HEG, hvor de prøvede et på forhånd ønsket kreativt værksted, hvor en faglærer og en kunstner var gået sammen om indholdet. En række af de frembragte kunstværker vil blive udstillet på biblioteket.
Dagtilbud og skoler har aktivt deltaget i Kulturugen. Eksempler inkluderer Farsø Skoles temauge og samarbejdet i Aalestrup for at sikre kulturelle oplevelser på tværs af lokalsamfundet. Gedsted skole har haft fokus på Kulturens vingeslag, og Sneglehuset og Kridthuset har haft besøg af kunstneren Henrik Kramer Westergaard gennem Børns møde med kunsten.
Gældende fra skoleåret 2024-2025 har hver skole to kulturambassadører (eksisterer allerede på dagtilbudsområdet). Det er tanken, at disse skal være en indgangsvinkel til skolerne i forbindelse med kulturugen og i andre kulturelle sammenhænge.
Biblioteket bidrog igen i år med et velbesøgt arrangement; “Kultur og Kongelige” i Farsø (Bilag; Program Kultur og Kongelige). Biblioteket anslår, at der har været omkring 550 deltagere i løbet af dagen. Der har været god respons på arrangementet, som blev arrangeret i samarbejde med omkring 20 samarbejdspartnere. Derudover var der fuldt booket til gåtur og comedy i løbet af kulturugen. Det anslås at have været omkring 700 deltagere i alt til bibliotekets arrangementer. Her er afslutningsarrangementet ikke medregnet.
Forvaltningen anbefaler, at Kulturugen 2025:
- Har åbningsarrangement i Aalestrup, lørdag den 1. marts i samarbejde med en lokal erhvervsvirksomhed, hvor styregruppen har lokalpolitisk forankring i samarbejde med Forvaltningen.
- Fortsætter samarbejdet med alle interesserede parter.
Forventet konsekvens: Ingen bemærkninger.
Organisering og kommunikation: Ingen bemærkninger.
Lovgrundlag: Ingen aktuel lovgivning
Økonomi: Udgiftsneutral.
Procesplan: Ingen bemærkninger.
Sagen afgøres i Kultur og Fritidsudvalget
Indstilling: Administrationen indstiller at evalueringen tages til efterretning og at der arbejdes videre med Kulturugen 2025 som anbefalet.
Bilag
Program Kultur og Kongelige – kulturuge 2024
Opsamling HEG
Program Kulturugen 2024