Eurowind Energy A/S planlægger innovativt testcenter i Hobro: Synergi mellem solceller og afgrøder
Når Teknik og Miljøudvalget i Mariagerfjord Kommune mødes til udvalgsmøde den 3. juni 2024, vil de behandle punktet: Endelig vedtagelse af lokalplan 197/2024 Erhvervsområde på Gettrupvej i Hobro
Eurowind Energy A/S ønsker mulighed for at lave et testcenter på Gettrupvej i Hobro. Testcenteret skal muliggøre test af synergien mellem solcellepaneler og afgrøder. Fagenheden for Teknik og Miljø har udarbejdet forslag til lokalplan 197/2024, der kan muliggøre det.
Byrådet skal tage stilling til, om lokalplanen skal vedtages endeligt.
Indstilling. Direktøren for Teknik, Kultur og Klima indstiller til Byrådet:
- At lokalplan 197/2024 for et erhvervsområde på Gettrupvej i Hobro vedtages endeligt med følgende ændringer:
- Afsnit 4.9 forsyning omformuleres til følgende:”På tidspunktet for denne lokalplans endelige vedtagelse er ejendommen matr.nr. 7ø Hobro Markjorder ejerlav med adressen Gettrupvej 6 i dag spildevandskloakeret. Kloakeringen omfatter kun selve arealet omkring bygningsmassen (tidligere landbrugsejendom), og ikke hele ejendommen.De øvrige arealer inden for lokalplanområdet er ikke optaget i spildevandsplanen, men vil blive udlagt som planlagt separatkloakeret opland i den kommende spildevandsplan. Det kan forventes, at der skal afsættes areal til placering af regnvandsbassiner eller anden form for vandhåndtering, såfremt dette eller dele af arealet udnyttes til administrations-, lager- og servicevirksomheder samt let produktion og håndværksvirksomheder som anført i lokalplanens formål og indhold, afsnit 3.”
- Der tilføjes følgende ”der vil ikke stilles krav til tilslutning til spildevand til tekniske anlæg til energi- og ressourcevirksomheder” til §13 pkt. 3.
- §5.1 vedr. byggelinje langs Gettrupvej omformuleres således der udlægges en byggelinje på otte meter fra vejmidte.
- §10.2 slettes da dette tages stilling til ved et vejprojekt, når det bliver aktuelt.
- §11.1 omskrives til følgende ”Kabler inden for lokalplanområdet skal generelt fremføres som jordkabler, dog kan tekniske kabelinstallationer føres over jord ifm. test- og energianlæg, med respekt af højdegrænsen i §11.3”.
Der gøres opmærksom på, at bygherre ikke er enig i indstillingspunkt a og b, hvilket er beskrevet nærmere i sagsfremstillingen.
Inddragelse: Lokalplansforslaget har været i offentlig høring i otte uger.
Sagsfremstilling
Baggrund
Eurowind A/S har kontaktet Mariagerfjord Kommune med henblik på at få udarbejdet en lokalplan, der muliggør et testcenter på Gettrupvej i Hobro for test af synergien mellem solceller og afgrøder på en ejendom.
Formål
Fagenheden for Teknik og Miljø har udarbejdet forslag til Lokalplan 197/2024 for Erhvervsområde på Gettrupvej i Hobro. Lokalplanen giver virksomheden mulighed for at etablere et testcenter i form af en energi- og ressourcevirksomhed. For at fremtidssikre lokalplanen er lokalplanen udarbejdet som en erhvervslokalplan med mulighed for energi- og ressourcevirksomheder, men også med mulighed for erhverv i form af kontor i tilknytning til virksomheder, servicevirksomheder, lettere industri-, håndværks- og værkstedsvirksomheder samt lager og lignende til serviceerhverv.
Offentlig høring
Forslag til Lokalplan 197/2024 har været i offentlig høring i otte uger, og der er i løbet af høringsfasen indkommet to høringssvar fra en nabo og bygherre.
Høringssvarene omhandler følgende emner:
- Vejadgang
- Byggelinje langs Gettrupvej
- De interne vejes størrelse og udformning
- Spildevand
- Forudsætning for ibrugtagning vedrørende spildevand
- Tekniske anlæg – kabler
Disse er beskrevet nærmere i vedhæftede høringsnotat.
Fagenheden har udformet en formulering i indstillingen vedrørende spildevand, der beskriver de nuværende og fremtidige forhold, som det er normal praksis for kommunens lokalplaner, hvorfor fagenheden anbefaler de ovenstående formuleringer i indstillingen.
Bygherre er dog uenig i detaljeringsniveauet i redegørelses afsnit 4.9. Bygherre ønsker følgende tekst i afsnit 4.9 i redegørelsen:
”Kloakering af området skal som udgangspunkt ske i henhold til den til enhver tid gældende Spildevandsplan for Mariagerfjord Kommune.
På tidspunktet for denne lokalplans endelige vedtagelse er ejendommen matr.nr. 7ø Hobro Markjorder med adressen Gettrupvej 6 i dag spildevandskloakeret.
De øvrige arealer inden for lokalplanområdet er ikke optaget i spildevandsplanen, men vil blive udlagt som planlagt separatkloakeret opland i den kommende spildevandsplan. Det kan forventes, at der skal afsættes areal til placering af regnvandsbassiner eller anden form for vandhåndtering, såfremt dette eller dele af arealet udnyttes til administrations-, lager- og servicevirksomheder samt let produktion og håndværksvirksomheder som anført i lokalplanens formål og indhold, afsnit 3.”
Bygherre er samtidig uenig i formulering i lokalplanens § 13. pkt. 3. Bygherre ønsker følgende formulering:
”Bebyggelsen skal være tilsluttet en almen vandforsyning jf. redegørelsens afsnit 4.9. Der vil ikke stilles krav til tilslutning til spildevand ved etablering af testcenter/ tekniske anlæg til energi- og ressourcevirksomhed, som ikke kræver stik eller spildevandstilslutning”.
Fagenheden vurderer, at dette er for detaljeret og i stedet bør indgå som et led i den kommende byggesagsbehandling.
Hej,
De vedhæftede link virker desværre ikke. Er det muligt at få dem opdateret, så de kan tilgåes?
Hej Freja
Tak for din kommentar. Jeg tænker at det er fordi at artiklen er lavet ud fra et dagsordenspunkt på et tidligere afholdt møde…
Hvornår sætter i gang i projektet ?