ForsideMariagerfjordEt tilbageblik på 2024: Seniorrådets indsats i Mariagerfjord

Et tilbageblik på 2024: Seniorrådets indsats i Mariagerfjord

Et tilbageblik på 2024: Seniorrådets indsats i Mariagerfjord

AF Søren Berg Jakobsen – Næstformand for Seniorrådet

Årsberetning 2024 for Seniorrådet i Mariagerfjord kommune

Seniorrådet har afholdt 13 møder i 2024.

I forbindelse med vores ordinære møder, har vi besøgt flere af kommunens institutioner o.l.. Vi har bl.a. været på Øster Holmgaard, SOSU Skolen Hobro og Hobro Boligforening. Vi har ud over vores ordinære møder deltaget i fællesmøder med Handicaprådet, bl.a. omkring budget og besparelser.

Rådet har haft et godt samarbejde med Byrådet og de enkelte fagudvalg i tilfælde hvor sager, som lovgivningen kræver det, har været til høring i Seniorrådet. Vi oplever tillige et godt samarbejde med hele administrationen. Det er vores opfattelse, at der lyttes til vores input.

Vi har i 2024 givet høringssvar til 

  • Høring – vedr. prisindhentning på levering af brystproteser og ortopædisk fodtøj
  • Budget 2025-2029
  • Høring i forhold til beslutning af indsatskatalog i projekt ”mere mobilitet for pengene i Mariagerfjord Kommune
  • Høring vedr. genudbud af parykker, toupeer og påsat hår
  • Høring – Forslag til gågaderegulativ 2024
  • Høring – kvalitetsstandarder

I formålsformuleringen for Seniorrådet står der bl.a., at Seniorrådet skal sikre, at der etableres og opretholdes en tæt kontakt til de ældre, de frivillige ældreorganisationer og pensionistforeningerne i kommunen, så Seniorrådets udtalelser og rådgivning til Byrådet bliver bredt forankret blandt de ældre. Seniorrådet skal fungere som et bindeled mellem Byrådet og de frivillige ældreorganisationer og pensionistforeninger i kommunen.

Som input til vores arbejde har vi haft diverse oplægsholdere på besøg, bl.a.

  • Oplæg om forebyggende hjemmebesøg
  • Oplæg budget i balance 2025-2028
  • Oplæg fra direktør Anders Kjær – almenstøttede boliger, herunder seniorbofællesskab
  • Oplæg – status på SOSU elev området i Mariagerfjord Kommune 
  • Oplæg – Tilgængelighedsrådets arbejde i Mariagerfjord Kommune
  • Oplæg – Borgerrådgiverens årsberetning 2023
  • Oplæg – status på ældreområdet v/udvalgsformand Jan Andersen

Seniorrådets ældrekonference blev afholdt den 18. september med pæn deltagelse og rosende tilbagemeldinger. På konferencen var der bl.a. sat fokus på den nye ældrelov og dennes forventet implementering i Mariagerfjord kommune.

Seniorrådet er tilsluttet/medlem af Danske Ældreråd i Danmark, og har deltaget i deres konferencer i Nyborg Strand samt i kurser for Region Nordjylland i Aabybro.

Ligeledes deltager vi i møder Ældreregionsrådet i Nordjylland.

Vi har i 2024 haft lidt frafald i seniorrådet og ”indkaldt” suppleanten, frafaldet har betydet udskiftning på næstformandsposten. 

Der er en rigtig god stemning i Seniorrådet, hvor alle påtager sig opgaven med at arbejde for alle +60-årige i Mariagerfjord Kommune. Bl.a. via deltagelse i diverse Beboer- og Pårørenderåd i kommunens plejecentre. Der har i årets løb været nedsat forskellige arbejdsgrupper, bl.a. til planlægning af Seniorrådets Ældrekonference, vi har set på madordninger på plejecentrene, vi er repræsenteret i kommunens styregruppe for tilgængelighed, så ud over de 13 ordinære møder, har året været præget af stor aktivitet. 

Her følger en liste over nogle af de emner, der har været behandlet på 

Seniorrådets dagsorden i 2024

  • Orientering om drøftelse af madordningen på Mariagerfjord Kommunes plejecentre
  • IT valgunderstøttelse
  • Tildelingsmodel på plejecentre
  • Valgløsning til seniorrådsvalg 2025
  • Forslag til vedtægtsændringer for regionsældreråd i Nordjylland
  • Valg af ny næstformand
  • Oversigt over arbejdsgrupper
  • Orientering om placering af regionsklinik i lægedækningsområde Hadsund
  • Øget brug af klinikker
  • Orientering om udmøntning af §18
  • Orientering om udmøntning af §79
  • Oprettelse af arbejdsgruppe vedr. madordning på plejecentre i Mariagerfjord Kommune
  • Tilsyn ældre og omsorg
  • Godkendelse af samarbejdsaftale om tværsektoriel kommunikation ved indlæggelse og udskrivelse samt i ambulante forløb
  • Orientering om det Nordjyske eSundhedsvæsen
  • Magtanvendelser 2023 – ældreområdet
  • Orientering om reform af ældreområdet
  • Konstituering
  • Orientering om lovforslag til ny ældrelov og høringsproces
  • Social-, bolig- og ældreministeriets danmarkskort
  • Godkendelse af mødekalender 2025
  • Orientering om Nordjyllands trafikselskab – budgetforslag 2025
  • Drøftelse af gældende vedtægter for seniorrådet
  • Orientering om valg 2025
  • Indsats for motionsfællesskaber
  • Priser på madservice på plejecentre i Mariagerfjord Kommune
  • Kvalificering af reviderede valgregler
  • Tildelingskriterier for puljerne §§18 og 79.
  • Valg til bestyrelsen i Danske Ældreråd, kreds 1.
  • Vedtægter for Seniorrådet
Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler