Af Erik Kirkegaard Mikkelsen, Rinddalen 6, 9550 Mariager
Er ulven et skadedyr?
Næsten dagligt hører eller læser vi om ulveangreb på får, hvor fårene dræbes i en blodrus – langt flere, end ulven kan æde.
Det er kommet mig for øre, at der også her i vores nærområde er dræbt flere hundrede får, hvor det efterfølgende er godtgjort, at der er tale om ulveangreb.
Det koster statskassen dyrt – millioner af kroner i erstatning til fåreavlerne. På nettet har jeg læst, at ulvene siden 2018 har kostet staten tæt på 20 mio. kr.
Ulvene formerer sig med stor hast, kommer tættere og tættere på menneskenes boliger og skaber en forståelig frygt.
Som noget forholdsvis nyt er der indført et begreb, der kaldes problemulve.
Kan man bevise, at en ulv er en problemulv, kan lodsejeren få tilladelse til at skyde den (hvis den igen kan identificeres).
Får er nyttedyr og bruges til naturpleje, afgræsning af frøgræsmarker og endelig som menneskeføde m.m.
Mark- og vejfredsloven fastslår, at ejere er forpligtet til at holde deres husdyr på egen grund.
Denne lov er imidlertid blevet vendt på hovedet: ”Husdyrholdere i områder med ulve er forpligtet til selv at opsætte ulvesikre hegn for at beskytte deres husdyr …” Der kan dog søges om tilskud.
Tænk, hvilket bureaukrati.
Er ulven et skadedyr?
Mit umiddelbare svar vil være: JA.
Ulve beskrives som rovdyr, der bl.a. er vigtige til regulering af kronvildt.
Her har ulven så den særstatus, at den har jagttid hele året, mens jægere har begrænset jagttid.
Noget af problemet kan løses ved, at der – som i Sverige – gives tilladelse til årligt at skyde et vist antal, da der allerede nu er et langt højere antal, end der regnes med.
Før den seneste indvandring havde Danmark været ulvefrit i 200 år.
Det er ikke noget, vi lokalt kan ændre på, men vi kan opfordre vore lokale folketingsmedlemmer til at gøre en langt større indsats end blot at skrive, at ulve ikke hører hjemme i Danmark.
