ForsideVesthimmerlandEn næsten blind person skabte et run af gæster til Vilsted

En næsten blind person skabte et run af gæster til Vilsted

En næsten blind person skabte et run af gæster til Vilsted

Mange, der kører gennem Vilsted by, tænker ikke over, at de ca. midt på byens hovedgade passerer kunstværker skabt i cement og sten, af kunstneren Jens Grønning Simonsen. Figurer og huse som tilbage i 40-erne og 50-erne var med til at gøre Vilsted kendt for sin køkkenhave.

Folk strømmede til Vilsted for at se Stenhavens mange flotte figurer og huse. Heriblandt var triumfbuen, Frihedsstøtten, Vitskøl Koster Kirke og mange andre flotte og kendte figurer. Blandt de besøgende var også kongefamilien, Kong Frederik og dronning Ingrid. Efter Jens Grønning Simonsens død i 1962 sygnede haven hen og forfaldt.

Da huset og Stenhaven skulle sælges i 2015 gav Jens Grønning Simonsens familie Vilsted Borgerforening et tilbud om at overtage figurerne. Det på betingelse af at de ville få dem renoveret og på et tidspunkt genetablere den fantastiske have og det er den blevet.

Det store renoveringsarbejde blev færdiggjort og man fandt plads til at genetablere noget af Stenhaven. En frivillig arbejdsgruppe har genskabt det, som Jens Grønning Simonsen skabte. De har sørget for, at figurerne, bygningerne m.v. har fået en kærlig hånd og noget maling. Deres indsats har gjort, at mesterværkerne nu har fået en ny æra.

Jens Grønning Simonsen, der var næsten blind, hentede mange af sine sten på sin cykel fra området ved Limfjorden tæt på Vitskøl Kloster. I alt har han samlet og kørt over 50.000 sten fra Vitskøl og til Vilsted. Et kæmpe arbejde som skal tillægges al den tid, han har brugt til at skabe figurerne, husene og de mange andre ting, han har skabt.

Bag renoveringsarbejdet stod Peer Greth, Gunnar Andersen, Bjarne Mortensen, Finn Haugård, Frank Jensen, Peter Børge Svendsen, Poul Erik Ravn, Jens Rokkedahl og Hans Andersen.

De mange kunstværker fra Stenhaven er igen kommet til ære og værdighed i Vilsted. Foto: Heine Pedersen
Bystævne på tingstenene var i mange år landsbyens styre. Foto: Heine Pedersen
Det lokale bystyre er her samlet til bystævne med siddeplads på tingstenene. Foto: Heine Pedersen
Et skib blev det også til. Foto: Heine Pedersen
Triumfbuen i Paris blev også kopieret. Foto: Heine Pedersen
Kirken fra den tidligere Vitskøl Kloster er også gengivet. Foto: Heine Pedersen
Med Vitskøl kirke i front og tingstedet i baggrunden, har man et godt vue over Stenhaven. Foto: Heine Pedersen
Frihedsstøtten, der står ved Københavns Hovedbanegård til minde om stavnsbåndets ophævelse, er også at finde i Stenhaven. Foto: Heine Pedersen
Frihedsstøtten brillerer her i forgrunden, mens Triumfbuen ses i baggrunden. Foto: Heine Pedersen
Frihedsstøtten og Triumfbuen er to iøjnefaldende elementer i Stenhaven. Foto: Heine Pedersen
Stenhaven er et imponerende projekt, skabt af en næsten blind person og af sten samlet ved Vitskøl og bragt til Vilsted på cykel. Foto: Heine Pedersen
Mens kvinden sørger for vand til husstanden, deltager mænd i mødet ved tingstedet. Foto: Heine Pedersen
Mens kvinden sørger for vand til husstanden, deltager mænd i mødet ved tingstedet. Foto: Heine Pedersen
Tingstedet er en vigtig del af Stenhaven. Foto: Heine Pedersen
Skibet og fyrtårnet er måske inspireret af Limfjorden. Foto: Heine Pedersen
Terningen her er lavet af granit og påført symbolerne for de seks tal. Foto: Heine Pedersen
Heksen er ikke blevet glemt i de mange kendte figurer. Foto: Heine Pedersen
Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler