ForsideRebildEmilie Aalestrup: En ambitiøs fremtid for fritidslivet i Rebild- Stærkere haller, foreninger...

Emilie Aalestrup: En ambitiøs fremtid for fritidslivet i Rebild- Stærkere haller, foreninger og fællesskaber kræver handling nu

AF Emilie Aalestrup – Byrådskandidat Rebild Kommune Det Konservative Folkeparti

En ambitiøs fremtid for fritidslivet i Rebild- Stærkere haller, foreninger og fællesskaber kræver handling nu

Haller og foreninger skal have et løft
De seneste år har været økonomisk hårde, og samtidig har vi oplevet vækst i Rebild. Desværre er fritidslivet ikke blevet prioriteret eller fået den opmærksomhed, det fortjener. Det er bekymrende, for netop fællesskab, trivsel og sundhed skabes gennem stærke foreninger, moderne faciliteter og gode mødesteder. Hvis vi skal sikre Rebild som et sundt og attraktivt sted at bo, skal vi tage ansvar og investere langt mere ambitiøst i vores fritidsrammer.

Støt de frivillige kræfter
Hver dag arbejder utallige halbestyrelser, foreninger og frivillige for at skabe gode oplevelser for børn, unge og voksne. Fritidsrådet og Frivilligcenteret gør et kæmpe arbejde med at understøtte foreningerne, men de kan ikke løfte opgaven alene. Det er på tide, at vi som kommune bakker endnu stærkere op, så de gode initiativer ikke drukner i mangel på ressourcer eller forældede rammer.

Flere og bedre rammer for idræt og fællesskab
Rebild skal være langt mere ambitiøs, når det gælder idrætten, hallerne, idrætsanlæggene, outdoor-aktiviteterne og de uformelle mødesteder, hvor fællesskaberne vokser. Investering i fritidslivet er ikke kun en gave til idrætten, men også til lokalsamfundet, sundheden og trivslen blandt alle borgere. Moderne rammer og ordentlige tilskudsmodeller er forudsætningen for, at ingen bliver tabt på gulvet, og at alle får mulighed for at deltage. Hallerne skal sikres mulighed for udvikling, så rammerne følger med tiden og ikke lappeløsninger af nød, men fremtidssikring og visioner, der øger sundheden, bidrager til stærke fællesskaber og aktivitet, samt sikre den rette udvikling med fokus på trivsel og livskvalitet i hele Rebild Kommune.

En SKAL-opgave for byrådet
I den kommende byrådsperiode vil jeg have fokus på at løfte fritidslivet og sikre, at det bliver en prioritet for hele kommunen. For uden nutidssvarende rammer og fair tilskudsmodeller risikerer vi at skabe større ulighed i sundhed, frem for bedre trivsel og stærkere fællesskaber. Det kan og vil jeg ikke være en del af – for vi ved bedre og har muligheden for at investere i fritidslivet på et helt andet niveau. Det skal ikke være en kan-opgave, men en SKAL-opgave for Rebilds kommende byråd.

Et løft til glæde for alle
Lad os sammen tage ansvaret og investere i vores haller, foreninger og frivillige. Det er en investering i vores børn, unge, voksne og ældre – og i et stærkt, sundt og levende Rebild i fremtiden. Vi har ikke råd til at lave være!

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler