ForsideMariagerfjordDrømmen om top-6 lever stadig: Hobro tager point mod topholdet

Drømmen om top-6 lever stadig: Hobro tager point mod topholdet

Drømmen om top-6 lever stadig: Hobro tager point mod topholdet

Første udekamp for Hobro IK’s vedkommende efter vinterpausen var et besøg hos 1. Divisions førerhold OB. Kampen endte 1-1. Således står Hobro med 4 point efter forårets 2 første kampe.

I dagens startopstilling var der debut til den nyerhvervede forsvarsspiller Mikkel Kannegaard. Samtidig blev Magnus Rosengreeen indskiftet og fik dermed sin officielle debut i den gule trøje. 

Kort efter kampens startfløjt satte OB sig på spillet. Efter 2 minutter scorede Luca Kjerrumgaard, men målet blev ikke stående, da han var løbet offside. Efter 4 minutter viste OB tænder igen, hvor de ramte stolpen. Efter 7 minutter scorede OB igen, denne gang var det Nicolas Bürgy. Men endnu engang blev målet kaldt tilbage, denne gang var det for en forseelse for hånd på bold. Hobro holdt stand mod det hårde OB pres, men i 39 minut lykkedes det OB at score uden brug af ulovlige midler.

Efter OB’s scoring blev Hobro for alvor farlige, og i dommerens tillægstid af første halvleg viste Søren Andreasen sig frem. Med to afslutninger der snævert kurvede sig forbi målet.

Pause.

Efter pausen fortsatte Hobro de gode takter fra slutningen af første halvleg. Her kom forløsningen efter 62 minutter. Hvor MP fik bolden over stregen. Målet kom efter nogle fysiske dueller på kanten af feltet, hvorefter bolden elegant chippes mod baglinjen til Oliver Klitten der lægger den ind over til en helt fri MP, der for første gang siden hans tilbagevenden til Hobro IK scorer. 

Hobro ville mere, efter det 78 minut var det Richmond Gyamfi der fra midten af banen drev bolden frem til modstandernes felt, med lækre finter der satte en 2-3 OB spillere af. Afslutningen sad indenfor rammen med blev pareret af OB-keeperen.

Efter 80 minutter var Richmond Gyamfi igen på spil, han finter et par OB spillere ude ved hjørneflaget og får spillet en helt blank Max Nielsen fri til chance. Igen bliver skuddet pareret af OB-keeperen.

Hobro sad på de største chancer i anden halvleg. OB fik dog lagt et hårdt pres mod kampens afslutning, hvor Luca Kjerrumgaard efter lidt tilfældigt spil i feltet gik i græsset. Til store frustrationer for OB spillerne dømte dommer Aydin Uslu ikke straffespark. 

Dermed endte kampen 1-1 på Nature Energy Park i Odense. 

Kampfakta:
OB 1 – 1 Hobro IK(1-0)

Mål:
OB 1 – 0 Hobro IK, Luca Kjerrumgaard (39. min.)
OB 1 – 1 Hobro IK, Mikkel MP (62. min.)

Hobro IK-opstilling:
Jonas Dakir
Emil Søgaard – Marius Jacobsen – Mikkel Kannegaard
Max Nielsen – Oliver Klitten – Mikkel M.P. – Villads Rasmussen – Lukas Klitten
Richmond Gyamfi – Søren Andreasen

Udskiftninger:
Ud: Villads Rasmussen – Ind: Zander Hyltoft (57. min.)
Ud: Oliver Klitten – Ind: Theo Ekié (74. min.)
Ud: Søren Andreasen – Ind: Marco Bruhn (74. min.)
Ud: Richmond Gyamfi – Ind: Magnus Rosengreen (90. min.)

Ubenyttede spillere:
Andreas Søndergaard (M), Oscar Meedom, Mikkel Boye, Alexander Nathan, Laurits Nørby

Advarsel:
Martin Thomsen, Hobro IK (8. Min.)
Richmond Gyamfi, Hobro IK (68. min.)
Don Deedson Louicius, OB (79. min.)
Mikkel MP, Hobro IK (83. min.)

Dommer:
Aydin Uslu

Næste gang Hobro skal i aktion er Lørdag d 8. marts kl 13, hvor de hjemme tager imod AC Horsen.

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler