ForsideVesthimmerlandDonation til Frivillige Hænder åbner op for nye aktiviteter på Røde Kors hjemmet

Donation til Frivillige Hænder åbner op for nye aktiviteter på Røde Kors hjemmet

Donation til Frivillige Hænder åbner op for nye aktiviteter på Røde Kors hjemmet

Frivillige Hænder på Røde Kors Hjemmet i Løgstør har fået en anonym donation på ikke mindre end kr. 50.000 til aktiviteter for plejehjemmets beboere. En sum penge som gør det muligt at lave flere livskvalitetsgivende aktiviteter for beboerne. Første aktivitet bliver sangeren Bo Young, som besøger Røde Kors Hjemmet mandag, den 7. juli 2025. 

Den anonyme giver vil gerne støtte op om de mange aktiviteter, som Frivillige Hænder laver for beboerne på Røde Kors Hjemmet.  De laver igen og igen spændende aktiviteter for plejehjemmets beboere og de tiltag vil jeg gerne være med til at bakke op om, siger giveren.

Formand for Frivillige Hænder Aase Lund, Løgstør, er meget positivt overrasket. En sådan donation åbner mulighed for nogle helt nye tiltag og det er vi meget glade for. Vi føler, at støtten kommer fra et varmt hjerte og ved at de rammer ved mange varme hjerter. Det gør det spændende for os frivillige at arbejde med og er oplivende for beboerne på Røde Kors Hjemmet.

Aase Lund glæder sig ligeledes over. at de mange aktiviteter gør, at der kommer flere nye medlemmer i de Frivillige Hænder. Hertil også, at der er nye frivillige, der melder deres deltagelse i de aktiviteter, der laves for plejehjemmets beboere.

Bo Young kommer den 7. juli til Røde Kors Hjemmet i Løgstør for at underholde hjemmets beboere. (Arkivfoto). Foto: Heine Pedersen
Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler