ForsideMariagerfjordDirektør takker af efter 14 år i spidsen for Knauf

Direktør takker af efter 14 år i spidsen for Knauf

Direktør takker af efter 14 år i spidsen for Knauf

Morten Ørnstrand-Søborg træder tilbage som administrerende direktør for Knauf A/S.

Efter 14 succesrige år i spidsen for den danske gipsproducent Knauf A/S med hovedkontor i Hobro har Morten Ørnstrand-Søborg valgt at fratræde sin stilling som administrerende direktør ved udgangen af maj 2025. Knauf havde i det senest offentliggjorte regnskab en nettoomsætning på 524 mio. kroner og en bundlinje på 71 mio. kroner i sit danske selskab.

– Det har været en svær beslutning at stoppe som administrerende direktør for Knauf, men jeg har gennem lang tid ønsket at stoppe op, bruge mere tid sammen med min familie og overveje det næste skridt i karrieren. Det har været et privilegium at være en del af Knauf i alle disse år, som har bidraget til både personlig og faglig udvikling. Vi har gennem årene positioneret Knauf som en stærk markedsleder inden for lette byggekonstruktioner på det danske marked – baseret på profitabel vækst og stærke kunderelationer. Jeg er dybt taknemlig for de mange kompetente og engagerede medarbejdere, som jeg har haft fornøjelsen af at arbejde sammen med. Dertil ikke mindst, et fantastisk kunde- og partnerskabssamarbejde gennem de sidste mange år, siger Morten Ørnstrand-Søborg.

Fra bestyrelsesformand for Knauf A/S Jan Ellringmann lyder en stor tak:

– Det er med stor beklagelse, at Morten har givet mig besked om, at han ønsker at træde tilbage som administrerende direktør for Knauf. Morten har med stor drivkraft og et dybt engagement udviklet Knauf i mere end et årti. Han har de seneste år været et urokkeligt forbillede og styret virksomheden sikkert gennem urolige farvande under COVID-pandemien, energikrisen og en afmattet dansk byggebranche. Senest har Morten spillet en afgørende rolle i udviklingen af virksomhedens vækststrategi, som kommer til at tegne Knauf de næste 10 år. Jeg sender Morten min dybfølte tak og ønsker ham al mulig held og lykke i sin timeout med familien og i sit næste arbejdskapitel, kommenterer Jan Ellringmann.

Knaufs CFO Kim Abildgaard indtræder som midlertidig administrerende direktør for Knauf. Kim Abildgaard vil med sin mangeårige erfaring i Knauf sørge for en sikker og gnidningsfri overgang, indtil rekrutteringen af en ny administrerende direktør er endeligt på plads.

Knauf A/S er en dansk gipsproducent og leverandør af lette byggekonstruktioner til byggebranchen. Med en samlet produktportefølje, der omfatter mere end 75% af byggekomponenterne til et byggeri, er Knauf blandt Danmarks førende totalleverandører. Pressebillede

Om Knauf
Knauf A/S er en dansk gipsproducent og leverandør af lette byggekonstruktioner til byggebranchen. Med en samlet produktportefølje, der omfatter mere end 75% af byggekomponenterne til et byggeri, er Knauf blandt Danmarks førende totalleverandører.

Knauf A/S har haft lokal gipsproduktion og hovedkontor i Hobro i mere end 50 år og beskæftiger i dag ca. 200 medarbejdere. På verdensplan er Knauf A/S en del af den tyske Knauf Koncern, der har aktiviteter i 90 forskellige lande og tæller mere end 300 fabrikker og 40.000 medarbejdere på verdensplan.

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler