Af Jess V. Laursen, Regionsrådsmedlem i Region Nordjylland & byrådskandidat i Mariagerfjord Kommune
Skolepolitik i to spor – både lokalt og nationalt
Folketinget har i december 2024 vedtaget et ambitiøst kvalitetsprogram for folkeskolen. Her indføres blandt andet kortere skoledage, færre prøver, øget lokal frihed og obligatorisk erhvervspraktik. Det er et længe ventet skridt i den rigtige retning. Der er meget at glæde sig over – især fordi det handler om at bringe skolelivet tættere på børnene og det lokale fællesskab.
Men samtidigt står vi her i Mariagerfjord Kommune med vores helt egne skoleudfordringer. Udfordringer, som ikke nødvendigvis løses af et kvalitetsprogram vedtaget på Christiansborg – og som heller ikke rækker ud til alle elever.
Lokale skoler under pres
Mariagerfjord Kommune står midt i nogle af de vigtigste beslutninger i nyere tid, når det gælder børn, skoler og bosætning. Befolkningstallet falder i mange mindre byer som Skelund og Veddum – helt op til 5–7 % siden 2020. Elevtallet i flere folkeskoler er faldende, og flere forældre vælger i dag privatskoler. Det gør udfordringen endnu større for de små skoler, som kæmper for at opretholde faglighed, fællesskab og lokale arbejdspladser.
Det kalder på en ærlig debat: Skal vi samle kræfterne i færre og større skoler – eller investere i de små landsbyskoler, som stadig er hjertet i mange lokalområder?
Ét kvalitetsprogram – men ikke for alle
Det nye nationale kvalitetsprogram gælder kun den offentlige folkeskole. Frie grundskoler og privatskoler er ikke automatisk omfattet. Her bliver hverken erhvervspraktik eller juniormesterlære et krav. Og selvom folkeskolen får frihed til at forenkle prøver og styrke den lokale skolebestyrelse, står de frie skoler stadig med stramme krav om at “stå mål med” den offentlige undervisning – uden at få del i lettelserne.
Det giver grobund for en skævhed i skolepolitikken. Vi har reelt fået et A- og B-hold i både det nationale og det lokale skolesystem.
Hvad vil vi lokalt?
Vi må stille os selv – og hinanden – nogle grundlæggende spørgsmål her i Mariagerfjord:
1. Skal vi investere i at bevare de små skoler – eller samle kræfterne centralt?
2. Hvordan balancerer vi mellem nærhed og bæredygtighed i skolepolitikken?
3. Skal kommunen støtte op om privatskoler og friskoler – eller styrke folkeskolens position?
4. Hvordan tiltrækker vi børnefamilier til de landsbyer, der i dag oplever fraflytning?
Tid til handling – og sammenhæng
Vi har brug for én samlet skolepolitik – ikke to spor, der trækker hver sin vej. Den nationale reform bør også favne elever på frie skoler, og den lokale politik i Mariagerfjord må koble bosætning, skoleudvikling og landsbyliv tættere sammen. Skoler dør ikke af at være små – men de dør uden politisk vilje og lokal opbakning.
Jeg håber, dette debatindlæg kan være et oplæg til netop den samtale – både i byråd, skolebestyrelser og blandt jer borgere.
God sommer og arbejdslyst.
