AF Villy Ørum Christiansen Købmagergade 11DK 9500 Hobro
Hvilket indhold i partiprogrammet for DanmarksDemokraterne-Inger Støjberg’ s parti er mon gældende dags dato og hvem er klar over det?
Nu synes jeg efterhånden det er på tide, at vælgerne og ikke mindst vælgerne i Mariagerfjord Kommune får besked på hvad der reelt er op og ned med hvad partiet DanmarksDemokraterne-Inger Støjberg står for på den politiske skala, for som det er lige pt hvor Inger Støjberg rejser land og rige rundt og agiterer/ udstrør om sig med den ene udokumenterede og løgnagtige påstand efter den anden – det kaldes vistnok i politiske kredse for ”fake news”.
Læser man hendes partiprogram er det så selvmodsigende, at det er tydeligt hun ikke kan adskille sandheden fra løgnen. Hun lever ikke efter princippet, at sandheden er lettere at huske end løgne. Alene det, at Inger Støjberg hopper med på og fuldt ud accepterer mange af de besparelsesplaner Alex Vanopslagh, Liberal Alliance har med i LA’ s ”samfunds fjendske” partiprogram gør, at det vil være i direkte modstrid med hvad der står skrevet i DanmarksDemokraterne-Inger Støjbergs partiprogram, så meget af det der står i DD-IS’ s partiprogram, må så være det samme som er direkte lodret løgn og latin?
Nysgerrige Vælgere kan selv prøve at holde disse to partiprogrammer op imod hinanden og vil så hurtigt finde ud af, at de ikke harmonerer, men derimod er i direkte disharmoni politisk set. Ergo må Inger Støjberg tale med to tunger på én gang og hvilken én er så mon gældende?
Der må vel være et håndfast partiprogram og ikke som nu, hvor Inger Støjberg finder på noget nyt hver dag alt efter hvor hun befinder sig rundt omkring i landet. Det ligner efterhånden mere og mere en landsturné på lige fod med et cirkus med gøgl på plakaten det pågældende sted, men bare uden seriøsitet med hensyn til et ”nagelfast” partiprogram som vælgerne kan forholde sig til og ikke er gældende som med de allerseneste stunts partiformanden Inger Støjberg udbasunerede i TV2 omkring, at der eks. vis ingen busser kører i Støvring i weekenderne, hvilket var en lodret løgn eks. vis er der om lørdagen 34 busafgange og lige så er der mange bus og togafgange om søndagen til og fra Støvring.
Endvidere lyder meldingen fra Inger Støjberg mht. skolelukninger landet rundt hvor hun på TV påpegede, at det altid er landsbyskolerne der skulle stå for skud mht. til nedlæggelser, (hvilket i øvrigt kan være forståeligt nok hvis der er for få elever til at kunne opretholde undervisningen på forsvarlig vis), men at stå og påpege at Astrup Skole i Mariagerfjord Kommune står til lukning burde hun have undersøgt nærmere omkring med den kommune hun selv bor i nemlig selvsamme kommune Mariagerfjord Kommune, før hun med pegefingeren peger direkte på skolen som om det netop skulle være denne skole der er lukningstruet, hvilket ikke var eller er tilfældet og sådan plumper partiformanden i sin agitationsiver for partiet i ”fotofælden” gang på gang – en yderst lemfældig fremgangsmåde at udøve ”reklamespots” på for sit eget etablerede parti DanmarksDemokraterne-Inger Støjberg.
Partiet ligner efterhånden mere og mere et protestparti som det parti Erhard Jakobsen oprettede nemlig Centrum-Demokraterne (CD), som også var et parti uden nævneværdig og særlig håndfast politik og som bare red med og gled med på bølgen alt efter hvilken vej vinden blæste, men absolut ikke altid med vinden i ryggen hvilket Jacob Haugaard i øvrigt påberåbte sig, for at kunne etablere publist partiet »Sammenslutningen af Bevidst Arbejdssky Elementer« (SABAE) – men det gik jo heller ikke, for så meget vind var der heller ikke i Danmark og da slet ikke når vi taler om en magelig og konstant rygvind.
Begge de her sidst nævnte ”protestpartier” eksisterer ikke længere og hvis Inger Støjberg fastholder sin politik på tvivlsomme og usande påstande, så vil partiet DanmarksDemokraterne-Inger Støjberg også gå en stille og rolig død i møde, for der er simpelthen ikke plads på den politiske arena til alle disse politiske aflæggere fra de etablerede partier og da slet ikke når de samme udbrydere/partihoppere samtidig har smækket med døren overfor et parti de har tilhørt og tjent igennem mange år og hvad med samvittigheden overfor alle de trofaste vælgere der førhen havde fuld tillid til den valgte person, vælgere der så pludselig bliver ladt i stikken pga. egoismen pludselig tager overhånd og magten kontra de oprindelige politiske budskaber og indholdet deraf.


