ForsideMariagerfjordDanmarksdemokraterne i Mariagerfjord ruster sig til valg

Danmarksdemokraterne i Mariagerfjord ruster sig til valg

Danmarksdemokraterne i Mariagerfjord ruster sig til valg

Danmarksdemokraterne i Mariagerfjord har netop foretaget en udskiftning i deres aktivitetsudvalg, hvor Per Roth er blevet udpeget som ny formand. Udvalget spiller en central rolle i partiets lokale arbejde, særligt i en tid hvor forberedelserne til det kommende kommunal- og regionsrådsvalg er i fuld gang.

“I forbindelse med at vi er ved at gøre klar til det kommende kommunal- og regionsrådsvalg, er der mange opgaver, der skal løses. Og som pensionist i Mariagerfjord Kommune vil jeg gerne yde en indsats for Danmarksdemokraterne, så vi kan blive repræsenteret i byrådet ved det kommende kommunevalg,” siger Per Roth, som ser frem til arbejdet i den nye rolle.

Per Roth. Foto: Privat

Per Roth fremhæver, at Danmarksdemokraterne i Mariagerfjord i øjeblikket tæller omkring 150 medlemmer, men at døren altid står åben for flere.

“Lige nu er vi ved at lave opstillingsliste med kandidater til kommunalvalget og regionsrådsvalget, så hvis der er nogen, der har ønske om at komme med på listen, er man velkommen til at henvende sig,” lyder opfordringen fra den nyudnævnte aktivitetsudvalgsformand.

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler