ForsideRebildByrådet skal tage stilling til fremtid for Bælum Skoles legeredskaber

Byrådet skal tage stilling til fremtid for Bælum Skoles legeredskaber

Byrådet skal tage stilling til fremtid for Bælum Skoles legeredskaber

Sandie Jellesen har på vegne af Den Sociale Fællesliste, anmodet om at få en initiativsag på byrådets dagsorden den 30. april 2025 vedr. flytning af legeredskaber på Bælum skole i forbindelse med dennes overgang til friskole.

Text: Byrådet

Indstilling: Forvaltningen indstiller, at Byrådet tager stilling til sagens videre behandling

Sagsfremstilling
Sandie Jellesen har ved mail til borgmesteren 11. april 2025, på vegne af Den Sociale Fællesliste, anmodet om, at få en initiativ sag på til byrådsmødet den 30. april 2025:

“Den 10. April 2025 modtog forældrene til børn på Bælum skole, en besked om, legetårnet, gyngestativet og karussellen bliver flyttet få dage efter. Ligeledes er depot rum, bøger og undervisningslokaler ved at blive ryddet. Måske man ikke blot skal rydde skolen fordi man skal, men også have tanke på ressourcespild.

Ved henvendelse til forvaltningen blev beslutningen om legepladsen heldigvis udskudt, da børnene stadig skal kunne bruge dette – vi driver stadig skole i Bælum frem til sommerferien.

Efter debatten er gået i gang er der kommet mange henvendelser om indkøb af de forskellige redskaber på legepladsen.

Østhimmerlands Ungdomsskole har været medfinansierende på dele af legepladsen. Lokale initiativer har søgt LAG midler hjem. Borgere i Bælum har samlet sammen til dele af legepladsen.

Omkostningerne ved at flytte legeredskaber skal medregnes, ligeledes er der lovkrav omkring flytningen af sådanne legeredskaber.

Vi mener, vi som kommune skal udvise omtanke og ordentlighed og lade tvivlen komme Bælum borgerne til gode og lade lege redskaberne stå.

Vi anmoder om, at byrådet tager beslutning om, at lade de tre legeredskaber stå i Bælum – også efter 1/7-25 hvor Øst Himmerlands Friskole har indgået lejekontrakt med Rebild kommune.”

Rammerne for Byrådets behandling af initiativsager:

Initiativretten er fastsat i Styrelseslovens § 11, stk. 1.

Denne bestemmelse giver byrådsmedlemmer ret til at indbringe ethvert spørgsmål om kommunens anliggender for byrådet. Det inkluderer også forslag til beslutninger.

Procedure:

Et byrådsmedlem kan skriftligt anmode borgmesteren om at få en sag optaget på dagsordenen for et byrådsmøde.

Anmodningen skal indgives senest 8 dage før det ordinære møde, og den skal indeholde en klar dagsordentekst.

Behandling:

Når anmodningen er modtaget, skal borgmesteren sætte sagen på dagsordenen for det førstkommende møde.

Rettigheder og begrænsninger:

Når sagen er optaget på dagsordenen, mister byrådsmedlemmet rådigheden over sagen og kan ikke forlange, at byrådet stemmer om den.

Medlemmet har dog krav på, at der tilvejebringes oplysninger om sagen, hvis det er nødvendigt for behandlingen

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler