Byrådet skal godkende tilskud fra Sparekassen Danmark Fonden til Børneuniverset
Jf. Vesthimmerlands Kommunes regulativ for Økonomistyring pkt. 4.2, skal Byrådet meddele bevillinger over 100.000 kr., som ikke er bevilget i forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet. Driftsbevilling – tilskud fra Sparekassen Danmark Fonden Himmerland til Aldersintegreret institution Børneuniverset er derfor på dagsordenen når Børne og Familieudvalget i Vesthimmerlands Kommune holder møde den 6. maj 2025.
Baggrund
Bh. Børneuniverset har søgt Sparekassen Danmark Fonden Himmerland om tilskud til naturhus og madpakkehus på legepladsen.
Ansøgningen er imødekommet med 100.000 kr. fra Sparekassen Danmark Fonden Himmerland.
Forventet konsekvens: Ingen bemærkninger.
Organisering og kommunikation: Ingen bemærkninger.
Lovgrundlag: Vesthimmerlands Kommunes regulativ for Økonomistyring.
Økonomi: Udgifterne til naturhus, madpakkehus, flisebelægning og dræn løber op i godt 300.000 kr. Børneuniverset har selv finansieret restbeløbet.
Procesplan: Ingen bemærkninger.
Sagen afgøres i Byrådet via Økonomiudvalget og Børne- og Familieudvalget.
Indstilling:
- at der meddeles en driftsindtægtsbevilling på -100.000 kr.
- at der meddeles en driftsudgiftsbevilling på 82.500 kr.
- at budget korrigeres for tilskudsmoms (17,5%) på 17.500 kr.
- at budget afsættes og frigives samtidig