ForsideRebildBudgetaftale: Glæden var stor, og i byrådssalen fløj roserne på kryds og...

Budgetaftale: Glæden var stor, og i byrådssalen fløj roserne på kryds og tværs

Af den socialdemokratiske byrådsgruppe i Rebild Kommune

Samlet byråd bag budgetaftale

Et enigt byråd vedtog i sidste uge budgettet for 2026.
Glæden var stor, og i byrådssalen fløj roserne på kryds og tværs under gruppeformændenes taler.

Den glæde deler vi i Socialdemokratiet
Det gør vi, fordi det ikke bare er godkendelsen af et basisbudget, men et basisbudget, der også tager hånd om stående udfordringer. Og så er der ikke noget sparekatalog. “Grønthøsteren” er kørt i garagen.

Der er afsat ekstra penge til dagpleje, dagtilbud og vedligeholdelse af veje. På anlægssiden er MeNaTeket i Øster Hornum og Vores Hus i Blenstrup blevet fremrykket, og der er tilført ekstra midler til Rebild Trail- og Outdoorcenter/SIC 2.0 i Skørping, så de nu har 10 % af den samlede finansiering af projektet.

Men vi tillader os også at kalde budgettet for ”et nødvendigt budget”.
Det gør vi, fordi aftalepapiret til budgetaftalen indeholder en række initiativer uden økonomi. Det drejer sig blandt andet om politisk mesterlære, implementering af Vision 2030 på skoleområdet, rent drikkevand og etablering af yderligere et dagcenter på ældreområdet.

Hertil kommer de projekter, der er sat på pause under den økonomiske opbremsning. Vi skubber mange projekter og investeringer foran os og risikerer at gøre forventningsgabet større – altså forskellen mellem, hvor mange penge vi har i kommunekassen, og hvad borgerne forventer, vi kan levere.

Det er en stor udfordring, som vi overgiver til det nye byråd.

Så inden vi flyver for højt, skal vi tænke os om og bevare balancen.
For der kan være dybt at falde

Relaterede artikler

1 KOMMENTAR

  1. Det har måske ikke så meget med budgettet at gøre, men alligevel.
    Hvorfor sker der ikke noget med Teglgårdsminde.
    Vi har ingen plejehjem i Skørping og nybyggeriet er gået i stå.
    Det er urimeligt for os ældre borgere i Skørping,
    Jeg er selv lige blevet 80 og kan få brug for en plads lige pludselig, hvem ved.
    Men at skulle et andet sted end Skørping er ikke let min hustru har ikke kørekort.
    Jeg ved der allerede er problemer for nogle borger.
    Det må helt sikkert blive et spørgsmål til kommunevalget den 18. november, hvilke politikere vil sikre, at der bliver sat gang i byggeriet og det haster.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler