Brugstyveri af trailer ved Hvalpsund
Nordjyllands Politi oplyser, at der i tidsrummet mellem lørdag den 2. august og lørdag den 9. august er begået brugstyveri af en trailer fra Hestbækvej ved Hvalpsund.
Der er tale om en Variant boogietrailer, som stod på en nedlagt minkfarm. Traileren har en værdi af cirka 12.000 kroner og er forsynet med nummerpladen FL 6788.
Hvis du har set traileren eller bemærket noget mistænkeligt i området i det pågældende tidsrum, kan du kontakte Nordjyllands Politi på telefon 114.


