ForsideRebildBred aftale om budget 2025-2028 i Rebild Kommune

Bred aftale om budget 2025-2028 i Rebild Kommune

Bred aftale om budget 2025-2028 i Rebild Kommune

Torsdag den 19. september blev der indgået en bred budgetaftale mellem alle byrådets partier om kommunens budget for 2025-2028.

Aftaleparterne Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Jeppe Ugilt Hansen, Radikale Venstre, Den Sociale Fællesliste, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten ønsker med denne bredt funderede budgetaftale at skabe stabile rammer om kommunens drift og udvikling de kommende år, men også at fremrykke og intensivere initiativer, der skal løfte kvaliteten på nogle af kommunens serviceområder.

Respektfuldt samarbejde og bred budgetaftale
Den brede budgetaftale skyldes en fælles forståelse i byrådet om værdien af at stå sammen om retningen for kommunen og via respektfuldt samarbejde skabe en fælles vej for kommunens udvikling, hvor et samlet byråd er tilfreds med, at forhandlingerne i år har været præget at en god dialog på tværs af partierne i byrådet. Vi har fundet en fælles vej for en budgetaftale, som alle kan se sig i. Budgetaftalen ser vi som udtryk for et godt samarbejde i byrådet.

Rebild Kommunes økonomi er genoprettet og på ret kurs
De seneste år har været præget af store økonomiske udfordringer og svære forhandlinger om kommunens drift. Dette års budget står på fundamentet af de to tidligere års budgetaftaler (sidste års budgetaftale blev indgået af Venstre, Det Konservative Folkeparti, Jeppe Ugilt Hansen og Socialdemokratiet), hvor der er igangsat en række udviklingsspor, som forbedrer kommunens økonomi og løfter kvaliteten på nogle serviceområder.

Investeringer
Oveni den selvskabte balance i Rebild Kommunes økonomi er der kommet et ekstra finansieringstilskud fra regeringen på 16,4 mio. kr. som et engangsbeløb.

Aftaleparterne er endvidere bevidste om, at borgerne generelt vil opleve et uændret serviceniveau, da de tilførte midler er begrænsede og derfor kun målrettet få af kommunens serviceområder.

Samtlige medlemmer i byrådet er tilfredse med at den brede budgetaftale sikrer kontinuitet og fastholdelse af igangsatte initiativer. Borgmester Jesper Greth udtaler vegne af alle partier i byrådet:

– Der skal ikke lægges skjul på, at de sidste to års budgetforhandlinger har været særdeles vanskelige. Vi er nu kommet så langt i genopretningen, at der er balance i kommunens økonomi, og det har derfor ikke været nødvendigt at finde nye besparelser i budget 2025. Med regeringens ekstra finansieringstilskud til kommunerne, som kom her sidst i budgetlægningen, kan vi nu intensivere og fremrykke de initiativer, vi har sat i gang for både at sikre balance i økonomien og løfte kvaliteten af vores service. Og så har vi være enige om at især lokalområderne og fritidslivet i kommunen skal styrkes, slutter borgmesteren.

Investeringerne fordeler sig på denne måde, hvor beløbene er for 2025 og 2026 i alt:

  • Skole: 5 millioner kr.
  • Styrke lokalområder og fritidslivet: 2,6 millioner kr.
  • Veje og bygninger: 4 millioner kr.
  • Haller og Idrætsanlæg: 3 millioner kr.
  • Lokalplaner og miljø: 2,8 millioner kr.

Altså en samlet investering på 17,4 millioner kroner over de næste to år. Den ”ekstra” million i forhold til finansieringstilskuddet kommer fra det råderum i budgettet, der er skabt i 2025 og 2026.

Det bliver de enkelte fagudvalg, der skal prioritere, hvordan de ekstra penge skal anvendes konkret. Det er byrådets partier enige om, da fagudvalgene i samarbejde med fagområderne har den rette kompetence til at udmønte de afsatte midler til bedst mulig gavn for kommunens borgere og virksomheder.

Byrådet godkender budgettet endeligt på mødet den 10. oktober.

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler