Bjarne Laustsen: Utryg og ingen tillid
Af Bjarne Laustsen MF(S) Blomstermarken 20 9530 Støvring
Jeg er stadig utryg ved Forsikringsselskabet Tryg, desværre køre sagen med den tidligere Falckredder Erik Schack nu på tiende år, Erik fik en blodprop og er delvis lammet som følge af den ulykke på Strandbyhavn d. 4 aug. 2014 hvor Erik og hans kollegaer blev kaldt til havnen, her omkom 2 fiskere der var ved at losse skidtfisk, en tredje mand fik en alvorlig hjerneskade, da han forsøgte at rede de 2 fiskere op.
Erik Schack ankom som den første og hjalp med at få redningen sat i værk.
Nogle timer senere bliver Erik ramt af en blodprop i hjernen, han har landsrettens ord for at der var tale om en arbejdsulykke, men Tryg som er Falcks forsikringsselskab, vil ikke anerkende, at der er tale om en arbejdsskade og nægter at udbetale noget som helst.
Det betyder at Erik ikke har fået en krone i over 10 år hverken fra arbejdsgiverens forsikring, eller fra det offentlige arbejdsskade system AES, så længe Tryg heller vil bruge tiden i retssalen fremfor at få sagen løst, kan det offentlige heller ikke udbetale noget.
Jeg har fuldmagt i sagen, så jeg på Eriks vegne kan få alt at vide, om hvorfor de ser anderledes på sagen.
Det er meget sparsomt hvad de vil fortælle, men de mener at vide bedre, og siger at de har et vidne der vil fortælle at Erik slet ikke kunne få en blodprop som følge af redningsaktionen.
Hvem er det så? Måske en af Eriks tidligere kollegaer? Hvorfor skulle retten tillægge dette vidne stor værdi nu her 10 år efter? Hvorfor har ingen sagt det modsatte i ti år? Kunne det tænkes at der er læger som vil påstå at der ikke kan være tale om en arbejdsulykke, selvom retslægerådet er kommet frem til det modsatte?
Uanset hvad risikere vi at både skadelidte og deres eventuelle vidner er døde, det er måske det Tryg håber, så længe Tryg ikke vil accepter sagens tilstand, eller indgå forlig er der udsigt til at sagen kan trække ud i 4- 5 år endnu, det er simpelthen urimeligt.
Jeg har derfor bedt om at Erik og hans kone Pia samt 3F`s formand Per Kjeldsen kommer i deputation i Beskæftigelses udvalget på onsdag d. 13 nov.
Kan vi gøre noget fra lovgivningsmagtens side? Det burde være sådan at det offentlige kan udbetale deres del når retten har talt. Hvor lang tid er det acceptabelt at en arbejdsskade må tage? af hensyn til offeret og de pårørende, de skader som Erik og hans familie er blevet påført er helt urimelige og har haft store konsekvenser for den lille familie.
Jeg håber at Tryg kommer til fornuft, det er muligt at der er nogen der vil lave forsikringssvindel, og derfor vil Tryg nu have rettens ord igen, for at der ikke er tale om en arbejdsskadesag.
Man tegner jo en forsikring i håb om aldrig at få brug for den, det var vel også derfor at Falck tegnede en forsikring for deres ansatte, så kan det jo ikke hjælpe at de kun vil have indtægten og ikke betale når en Brandmand er kommet til skade i tjenesten?
Det kunne der siges mange negative ord om, jeg vil lade ovenstående tale for sig selv og lade det være op til hver enkelt, om hvad de synes om Tryg i denne sag?