ForsideDebatBjarne Laustsen: Strudsepolitik?

Bjarne Laustsen: Strudsepolitik?

Af Byrådskandidat i Rebild Kommune Bjarne Laustsen (A) , Blomstermarken 20 9530 Støvring

Strudsepolitik?

Hvor er det sølle at ikke en ‘eneste af de Byrådspolitikere der har været med til at der skulle etableres en bro over Støvring station, i forbindelse med et grundsalg til det nye sundhedshus, har kommenteret noget som helst om hvorfor de nu mener at der skal graves mindst 50 mio. kr. ned under jernbanen i stedet for.

Jeg ser det som de har kommet til at love noget der er helt skørt, og derfor har fået kolde fødder.

Det må da være rimeligt at de politikere der stadig mener at det er en god ide, forklarer sig.

Hvorfor har man solgt en grund og lovet at alle indbyggere i Rebild kommune skulle betale 25-30 mio. kr.  for en bro som de ikke ønsker, endsige har været spurgt om?

Det samme flertal ønsker nu at forære flere af de kommunale veje til borgerne, altså en privatisering som de ikke har bedt om, kunne det tænkes at de hellere så at vores veje er et fællesanliggende?

Det lader til at være prioritering på et meget højt plan de færreste forstår, hullerne i vejene bliver større og fugen mangler omkring vinduerne i Skolen, samtidig med at de har bedt forvaltningen om at pille den gamle station ned med elevatortårnene, og bygge nogle nye på hver sin side, for folk skal jo stadig kunne stå på og af i Støvring ikke sandt.

Vi ved jo ikke om man har fået overpris for grunden, da den blev solgt, for så ligger pengene jo nok i kommunekassen, men det er næppe sandsynligt, der er kun afsat 14 mio. kr. på budgettet, så man skal altså ud at spare eller bede skatteborgerne om flere penge til noget ingen har ønsket.

Stå nu frem og fortæl hvordan det hænger sammen i stedet for at føre strudsepolitik.

Bjarne Laustsen MF (S)  Foto: Himmerlandsposten.dk
Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler