ForsideRebildBjarne Laustsen: Hvad vi har nået sammen i parti og fagbevægelse

Bjarne Laustsen: Hvad vi har nået sammen i parti og fagbevægelse

Af Bjarne Laustsen, MF (S)

Hvad vi har nået sammen i parti og fagbevægelse

I dag d. 4. oktober er det 50 år siden, jeg blev udlært som maskinarbejder på “Norden” – jeg blev i øvrigt også forlovet med Solle ved samme lejlighed, men det er en helt anden historie!

Hvad var svaret til os unge? Ja, vi blev fyret, for der var en energikrise i gang. Vi havde haft de bilfri søndage, og det så sort ud, for vi var afhængige af de olieproducerende lande. Selvom 1000 liter fyringsolie kun kostede 260 kr., gik landet ned i et lavere gear.

Bjarne Laustsen (S) / Folketinget Foto: Marie Hald

Jeg blev dog reddet på målstregen, fordi jeg skulle ind og aftjene min værnepligt i februar, men det var svære tider. Opgangstiderne fra de glade tresser var forbi, og forude ventede høj arbejdsløshed, underskud på betalingsbalancen, Danmark måtte ud at låne, og renterne steg til mere end 15%. Især ungdomsarbejdsløsheden var stor.

I dag ser verden helt anderledes ud. Der er brug for de unge; de kan få lige den uddannelse, deres evner rækker til. De kan endda få den betalt eller SU oveni. Intet andet sted på kloden er der så gode muligheder.

Alligevel er der mere end 40.000 unge, som hverken er i arbejde eller uddannelse. Dem skal vi have i gang, ligesom vi skal opkvalificere dem, der er i arbejde, og de arbejdsløse skal have kompetencer, der svarer til morgendagens udfordringer.

Det er en klog investering, fordi det giver erhvervslivet et stærkt våben i form af veluddannet arbejdskraft. Derfor satser vi nu en lille milliard på erhvervsuddannelserne. Lærlingeoprøret har talt: De unge skal have tidssvarende udstyr på erhvervsskolerne. Der bliver færre unge i fremtiden, og konkurrencen om dem bliver ikke mindre. Vi politikere, skoler og arbejdsgivere må derfor gøre os attraktive, så de unge kommer til os og hjælper med den grønne omstilling.

Hvis nogen tror, at det kommer af sig selv, må de tro om igen. Vi har arbejdsgivere, der er født i trillebørens tegn og kun flytter sig, når vi skubber dem. Vi har politikere, der hellere vil give skattelettelser, og andre, som praktiserer et uddannelsessnobberi og taler mest om de videregående uddannelser.

Når jeg har rødder i både Socialdemokratiet og Metal, er det, fordi vi sammen kan så meget mere. Den danske model er unik, og derfor har vi også sikret fuldt fradrag for faglige kontingenter, 110% ved efteruddannelse, forhøjede dagpenge de første tre måneder ved ledighed. Fremover kan lærlinge også få gratis medlemskab af en a-kasse.

Jeg kunne fortsætte, men desværre er der mange, der skælder ud på Socialdemokratiet og regeringen. Men det går faktisk så godt som aldrig før. Mere end 3 millioner danskere er i arbejde, ledigheden er lav, og vi har en sund økonomi. Og den seneste overenskomst, som CO-industri forhandlede hjem til deres medlemmer, betyder, at de nu igen har reallønsfremgang efter både corona og høj inflation.

I fremtiden kommer vi til at mangle faglærte. Derfor skal vi gøre vores folkeskole mere praktisk. Vi skal have flere unge til at tage et fritidsjob, da det modner dem til at få en læreplads. Og vi kvitterer med at fjerne arbejdsmarkedsbidraget for alle under 18 år.

Danskernes arbejdsmoral fejler ikke noget, men da regeringen blev dannet, og regeringsgrundlaget skulle skrives, blev det besluttet, at alle skulle arbejde en dag mere. Jeg synes, ligesom så mange andre, at forklaringen ikke var god nok. Man skulle bare have sagt, at vi giver en dag til Ukraine, ligesom vi for nogle år siden gav en hånd til Afrika – helt enkelt.

Jeg tænker også, at a-kasserne skal spille en hovedrolle i den fremtidige beskæftigelsesindsats. De fleste medlemmer vil helst serviceres af de dygtige medarbejdere i deres egen fagforening, og de er faktisk også gode til at formidle job, så der er et perfekt match mellem den ledige og arbejdsgiveren.

I alle årene har jeg været tillidsmand, enten fagligt eller politisk, og de fleste af årene begge dele samtidigt. Det har jeg aldrig fortrudt. Det har været en fornøjelse at være jeres repræsentant, både i Folketinget, men nu lakker det mod enden. Jeg stopper som medlem af Folketinget ved næste valg.

Men indtil da fortsætter jeg som hidtil. Der er altid noget at gøre for en smedesvend, og det går rigtig godt med at få solgt bogen “Den sidste rustbanker”, hvor overskuddet går til lærlingearbejde i Nordjylland.

For det er jo dem, vi skal satse på i fremtiden!

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler