Billetprisen for at svømme i det nye Svømmecenter Vesthimmerland i Aars
Fastsættelse af åbningstider for Svømmecenter Vesthimmerland samt billetpriser for offentlige brugere og takster for leje af faciliteter behandles på møde i Kultur- og Fritidsudvalget i Vesthimmerlands Kommune den 13. maj 2024.
Baggrund: Åbningstiderne for Svømmecenter Vesthimmerland skal fastsættes for såvel offentlige brugere samt for foreningsbrugere. Derudover skal billetpriser for offentlige brugere og gebyrtakster for foreningsbrugere samt takster for øvrige brugeres leje af faciliteter i Svømmecenter Vesthimmerland fastsættes.
Svømmecenter Vesthimmerland indvies den 9. august 2024.
Forventet konsekvens
Åbningstider
Forvaltningen anbefaler følgende åbningstider for Svømmecenter Vesthimmerland:
Ugedag | Offentlig åbent | Åbent for foreninger |
Mandag | 6 – 21 | 6 – 22 |
Tirsdag | 6 – 21 | 6 – 22 |
Onsdag | 6 – 21 | 6 – 22 |
Torsdag | 6 – 21 | 6 – 22 |
Fredag | 6 – 20 | 6 – 20 |
Lørdag | 8 – 16 | 8 – 16 |
Søndag | 8 – 16 | 8 – 16 |
Forvaltningen bemærker,
-at der er skolesvømning mandag til fredag,
-at foreninger ikke kan booke svømmecenteret på helligdage, og
-at åbningstiderne for foreningerne skal ses som en prøveordning indtil 31. december 2024.
I forbindelse med foreningernes bookinger af svømmecenteret pointeres, at foreninger kan booke dele af svømmebassinet samt terapibassin. Børnebassin og sauna kan ikke bookes. Det pointeres ligeledes, at der til enhver tid skal være dele af svømmebassinet ledigt som offentligheden kan benytte.
Åbningstider for offentligheden og foreninger anbefales evalueret medio november 2024 med henblik på eventuel tilretning af åbningstider fra 1. januar 2025.
Takster for leje
Jævnfør beslutningsgrundlaget for Svømmecenter Vesthimmerland er der for kommerciel udlejning fastsat følgende priser (fremskrevet):
Facilitet | Lejebeløb pr. time (kr.) |
50 m | 2.130 |
25 m | 1.065 |
Terapibassin (varmt vand) | 575 |
Ovenstående takster er inklusiv livredder indtil kl. 21. Derefter er taksterne for leje eksklusiv livredder.
Børnebassin og sauna kan ikke lejes.
Folkeoplysningsloven giver mulighed for at opkræve et gebyr for brug af kommunale lokaler. Forvaltningen foreslår, at gebyrtaksten for folkeoplysende udgør 25 % af ovenstående takster. Dette i lighed med foreninger som lejer i haller, som også har 25 % i egenfinansiering.
Gebyrsatserne bliver dermed:
Facilitet | Gebyr pr. time (kr.) | Gebyr pr. bane pr. time (kr.) |
50 m | 532,50 | 88,75 |
25 m | 266,25 | 44,38 |
Terapibassin (varmt vand) | 143,75 | – |
Klubfaciliteter/mødelokale* | 38,23 | – |
* Følger KLs takst for almindelige lokaler, svarende til 152,93 kr. pr. time i 2024-niveau. Fremskrives årligt.
Gebyrsatserne er inklusiv livredder indtil kl. 21. Derefter er gebyret eksklusiv livredder.
Ovenstående vil medføre en ekstraindtægt på ca. 185.000 kr. årligt beregnet for timerne booket i Aars Svømmehal 2023. Dertil er der gebyrindtægt på varmtvandsbassin (opkræves ikke for nuværende) og på mødelokaler/klubfaciliteter (opkræves ikke for nuværende). Den samlede ekstraindtægt forventes derfor at være i størrelsesordenen 200.000 kr. årligt.
I 2024-niveau koster det 107,60 kr. pr. time i gebyr for foreninger i Aars Svømmehal og Farsø Svømmehal. Forvaltningen bemærker, at gebyret som betales i Farsø Svømmehal svarer til cirka 10 % af timeprisen.
Forvaltningen bemærker, at kun folkeoplysende foreninger er omfattet af gebyrordningen, og kun hvor aktiviteten indebærer undervisning/træning.
Forvaltningen bemærker desuden, at terapibassinet med ovenstående takster og gebyrer bliver et billigt alternativ at leje, og en regulering af lejeprisen kan derfor med fordel drøftes.
Flere private aktører har fremsat tilkendegivelser om leje og dermed brug af varmtvandsbassinet i svømmecentret. Mange aktører kører ud af kommunen for at benytte faciliteter. Et reelt timeantal er endnu uvist.
En regulering af prisen på leje af terapibassinet (varmt vand) anbefales at udgøre 600 kr. pr. time eksklusiv livredder. Dette vil medføre, at gebyrsatsen for folekoplysende foreninger bliver 150. kr. eksklusiv livredder.
—
Billetpriser
Driftsbudget for nyt svømmecenter blev præsenteret på Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 24. februar 2024. Nedenstående billetpriser 2024 for offentlige brugere indgik i materialet.
Billettyper | Enkelt (kr.) | 10 turskort (kr.) | 20 turskort (kr.) | Årskort (kr.) | Familiebillet(max fire pers. heraf to voksne) (kr.) |
Barn (0-14 år) | 35 | 300 | 1.250 | ||
Voksen | 50 | 450 | 1.800 | ||
750 | 125 | ||||
Relax (varmt vand) – voksne | 75 | ||||
Tillæg ved brug af varmtvands bassin 25 kr. |
Priserne fremskrives årligt med afsæt i KL’s pris- og lønfremskrivning.
Priserne (taksterne) for Kultur- og Fritidsudvalget, herunder billetpriser for Svømmecenter Vesthimmerland, ligger udenfor Styrelseslovens § 41a og behandles derfor ikke politisk. Priserne er ændret i forhold til tidligere godkendt beslutningsgrundlag for Svømmecenter Vesthimmerland, derfor fremlægges priserne til endelig godkendelse. Fremadrettet indgår billetpriserne (taksterne) som en del af kommende års budget.
Organisering og kommunikation
Åbningstider for Svømmecenter Vesthimmerland lægges på sociale medier og hjemmeside.
Takster for leje benyttes kun ved interessenter som ønsker at leje faciliteter i Svømmecenteret.
Gebyr for leje informeres til folkeoplysende foreninger via mail.
Lovgrundlag: Folkeoplysningsloven og Styrelsesloven.
Økonomi: Økonomi vedrørende folkeoplysende foreningers brug af Svømmecenter Vesthimmerland er skitseret ovenfor. Beregnet ekstraindtægt på 200.000 kr. indgår i godkendt driftsbudget.
Forventet indtægt fra kommerciel udleje afhænger af timer samt endelige priser.
Procesplan: Udgangspunktet for ibrugtagning af Svømmecenter Vesthimmerland er indvielsen den 9. august kl. 15.
Til orientering er friluftsbadet i Aars åbent fra 13. maj (åbningsdato afhænger af vejret) til den 7. august. Åbningstider følger Aars Svømmehal.
Sagen afgøres i Kultur- og Fritidsudvalget og Fritidsrådet.
Indstilling: Administrationen indstiller
at udvalget godkender administrationens forslag til åbningstider for Svømmecenter Vesthimmerland,
at udvalget godkender fremlagte forslag til lejepriser og gebyrtakster, og
at udvalget godkender billetpriser for offentlige brugere, herunder timetakst for terapibassin til 600 kr. eksklusiv livredder.