Bil stjålet fra Vestergade i Aalestrup
Politiet i Himmerland efterforsker et tyveri af en personbil fra Vestergade i Aalestrup.
Ifølge politikommissær Frederik Als fra Efterforskning Himmerland blev bilen stjålet den 17. februar om formiddagen. Tyven har tilsyneladende haft adgang til den rette nøgle, da bilen blev taget.
Politiet opfordrer borgere, der har set eller hørt noget i forbindelse med tyveriet, til at kontakte dem på telefon 114.






