ForsideMariagerfjordBil "luskede" rundt i Stinesminde - To mænd taget på fersk gerning

Bil “luskede” rundt i Stinesminde – To mænd taget på fersk gerning

Bil “luskede” rundt i Stinesminde – To mænd taget på fersk gerning

Vakse lokale borgere var hurtige til at ringe til politiet, da en bil ’luskede’ mistænkeligt rundt i Stinesminde, fortæller politikommissær Mikkel Brügmann fra Himmerlands Politi i en pressemeddelelse.

Sagen tog sin begyndelsen torsdag formiddag, 30. januar 2025 kl. 10.46, da der til Nordjyllands Politi indløb en anmeldelse om, at nogle borgere havde set et et mistænkeligt køretøj i Stinesminde; og mistanken var at personerne i køretøjet var ude at køre med indbrudshensigt.

Efterforskningsleder og politikommissær Mikkel Brügmann fortæller videre om forløbet: 

”Vagtcentralen fik hurtigt dirigeret politipatruljer fremmod stedet, og vi havde allerede flere civile patruljer, som i forvejen befandt sig i området. Kollegerne forenede kræfterne, og sammen søgte de efter køretøjet i området.”

Og resultatet udeblev da heller ikke. 

For blot en halv time efter anmeldelsen fik en patrulje kontakt til det eftersøgte køretøj – dog på den stik modsatte side af fjorden, nemlig i Mariager. Her blev bilen bragt til standsning. 

Det viste sig hurtigt, at bilen – ud over to mænd på henholdsvis 24 og 33 år – var fyldt med, hvad der viste sig at være tyvekoster i form af lamper, stole og pyntegenstande. 

”De to mænd erkendte hurtigt over for os, at de havde foretaget et indbrud i en villa i Stinesminde, og på baggrund af deres forklaring fik vi lokaliseret det hus, hvor indbruddet var sket,” forklarer politikommissær Mikkel Brügmann, der tilføjer, at ejeren af huset blev kontaktet og kom til stedet, og det kunne konstateres, at tyvene var kommet ind i huset ved at opbryde et vindue.

De to mænd, som begge er fra Østjylland, blev løsladt efter endt afhøring, men sagen fortsætter naturligvis, så der venter begge mænd et retsligt efterspil. 

”Jeg vil gerne takke de vakse borgere, der ringede til os, da de så noget mistænkeligt. Det var deres fortjeneste, at vi kunne reagere hurtigt og anholde de mistænkte mænd. Tak for det,” lyder det en tilfreds politikommissær.  

Kontakt politiet på 114

Den igangværende efterforskning har siden vist, at 7 hynder til stole, som blev fundet i bilen, ikke blev stjålet ved indbruddet i Stinesminde. 

”Vi har derfor mistanke om, at disse effekter kan stamme fra et andet indbrud – så hvis nogen har fået stjålet sådanne hynder, må de meget gerne kontakte os på telefon 114,” siger Mikkel Brügmann, der tilføjer, at hynderne er betrukket med sort læder.  

Politiet i Himmerland efterforsker videre i sagen. 

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler