Der var store wienerschnitzler og tilbehør til alle. Maden var leveret af Bytinget. Foto: Heine Pedersen
1.500 festklædte gæster deltog i den vellykkede Bier fest i Lanternen
Det blev en succes, da den årlige Bier fest i Lanternen blev afviklet i lørdags. Hundrede vis af festklædte gæster i tyrolertøj mødtes. Først til spisning hvor de 1.500 gæster alle fik deres wienerschnitzel med tilbehør.
Det var i en flot pyntet hal i Lanternen og til tyrolermusik fra et velspillende og oplagt orkester. Deres repertoire var bredt og kendetegnende for musikken var, at den var medrivende og populær. Musikken var med til at få folk på dansegulvet, op på stole og borde, mens de hujede og sang. Der var stemning, så taget var ved at lette.
De store fadøl gjorde underværker og flyttede mange hæmninger hos gæsterne. Der blev givet knusere, kindkys og venskabelige krammere. Selv om Lanternens to store haller var stop- fyldte, så var der generelt ingen stridigheder at se.
En af de mange kontrollører fortalte. at han havde haft vagt ved Bier festen i fem år. I den periode havde der maksimalt været fem slagsmål. hvilket er utrolig med så mange mennesker. Flot kørt, skal det lyde til Løgstør Byfest, som er arrangør af Bier festen.
En Bier fest i den størrelse laves kun, hvis den bakkes op af deltagere fra Løgstørs opland og det blev den. Der var arrangeret mulighed for at købe busbilletter til og fra festen. Yderpunkterne for bustransporten var Aalborg, Klim og Farsø. Et tilbud som mange var glade for, da de, ved at benytte den, ikke lod sig friste til at køre hjem og at det gav mulighed for at ”varme op” hjemmefra og i bussen.
Et prisværdigt arrangement der kørte fra kl. 13.00 og til kl. 20.00. Det gjorde, at alle havde tid til at stille sulten og smage på drikkevarerne. Det var nok også med til at bevare roen og medvirke til, at alle kom sikkert hjem.
Bier festen giver et overskud, som fordeles blandt de foreninger, der står bag Løgstør Byfest og som havde arbejdsopgaver i forbindelse med afvikling af Bier festen.
Når musikken spillede højt, skulle der råbes for at blive hørt. Foto: Heine PedersenLanternen var stop fyldt med glade tyrolerudklædte personer. Alt var udsolgt. Foto: Heine PedersenDet var øl af en anseelig størrelse, der blev serveret. Foto: Heine PedersenDet var orkesteret Top Seven, der leverede den medrivende musik. Foto: Heine PedersenDer blev spist, drukket og snakket under festen. Foto: Heine PedersenDer var deltagere fra et stort opland til Løgstør. Foto: Heine PedersenDer var mange, der var klædt i tyrolertøj til festen. Foto: Heine PedersenDer var stor tilfredshed med maden, leveret fra Bytinget, Løgstør. Foto: Heine PedersenDer var ingen tvivl om, at der var lagt kræfter i hjemmefra for at komme til Bier fest. Foto: Heine PedersenDet var medrivende musik, som orkesteret Top Seven leverede. Foto: Heine PedersenDer var lavet plads til rygere uden for Lanternens hovedindgang og placeret ekstra toiletter. Foto: Heine PedersenDet var et kæmpe kor der sang med, når der var fællessange. Foto: Heine PedersenStolene er ikke bare til at sidde på. Skal der være fest, så kan man også godt stå op på dem. Foto: Heine PedersenDansegulvet blev flittigt brugt og stilarterne var meget forskellige. Foto: Heine PedersenOrkesteret Top Seven fik store bifald for deres musik. Foto: Heine PedersenStemningen var høj og lysten til at danse stor. Foto: Heine PedersenDer var sang, bevægelse og fællesskab, når gæsterne sang og festede. Foto: Heine PedersenDe store fadøl var i høj grad med til at løfte stemningen i Lanternen. Foto: Heine PedersenYes! Fotografen var meget velkommen til at tage billeder. Foto: Heine PedersenDer var en fantastisk høj stemning under Bier festen. Foto: Heine PedersenDer var knus og kindkys til veninderne, når gæsterne slog sig helt løs. Foto: Heine PedersenHøjt humør og lyst til at synge og danse var stor til Bier festen. Foto: Heine PedersenDet var oplagt at tage et billede af de to festklædte tyrolerpiger. Foto: Heine Pedersen Det var forskellige aldersgrupper, der var kommet for at feste. Foto: Heine PedersenDet var naturligt at danse kædedans og bevæge sig rundt i hallerne. Foto: Heine PedersenKæderne gik forbi scenen, hvor orkesterets forsanger delte håndklap ud. Foto: Heine PedersenHumøret var højt og gæsterne glade. Foto: Heine PedersenForsangeren fik masser af håndklap, da kædedanserne kom forbi scenen. Foto: Heine PedersenDet var en meget tændt forsanger, der bød på masser af god underholdning. Foto: Heine PedersenDer var konstant fuld gang i Lanternen under hele Bier festen. Foto: Heine PedersenJo mere gæsterne danser, jo sjovere er det og des mindre drikker de. Foto: Heine PedersenDer var plads til et knus, da disse to festgæster poserede for fotografen. Foto: Heine Pedersen