ForsideRebildBeboer i Nørager stod ansigt til ansigt med tyv i sit køkken

Beboer i Nørager stod ansigt til ansigt med tyv i sit køkken

Beboer i Nørager stod ansigt til ansigt med tyv i sit køkken

To villaer på Solhøj blev i går udsat for indbrud, oplyser politikommissær Jørn Kresten Nielsen fra Himmerlands Politi.

Den første hændelse skete kl. 15.43. En rude blev knust, mens beboeren var hjemme og sad på sit kontor. Da han gik ud i køkkenet, mødte han en ukendt mand, som straks flygtede, da han blev opdaget. Beboeren beskriver manden som dansk af udseende, 20-25 år, 170-175 cm høj, almindelig af bygning og iført mørk hættetrøje. Tyven nåede ikke at stjæle noget.

Den anden hændelse fandt sted i en anden villa på Solhøj, mens beboerne ikke var hjemme, i tidsrummet mellem kl. 6.10 og 16.30. Her blev en rude på 1. sal knust, og gerningspersonen kom ind i huset, hvor han udelukkende færdes på 1. sal. Fra stedet blev der stjålet to ure til en samlet værdi af 13.000 kroner – et Jaguar-ur og et Hugo Boss-ur.

Politiet opfordrer alle, der har set en person på Solhøj i det nævnte tidsrum, som passer på beskrivelsen, til at kontakte dem på telefon 114.

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler